Alm. Brand Markets - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 19-03-2009  |  kl. 09:19  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Markets dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:Den tyske bundfuture åbnede onsdag morgen i 122,55 og handlede over dagen i intervallet 112,11 - 124,47.

Obligationsmarkedet var generelt over dagen meget negativt og afventende på rentemødet. Som ventet kom der ikke nogen renteændring fra FOMC i denne omgang. Dog reagerede markedet vildt på, at Fed vil købe lange amerikanske statsobligationer for $300 mia., hvilket betyder, at de er klar til at gøre meget for at få gang i økonomien igen. Annonceringen fik betydelig effekt på de amerikanske renter, hvor den 10-årige rente faldt med 46bp. Yderligere oplyste Fed, at de ville købe amerikanske realkreditobligationer for yderligere $750 mia. De amerikanske forbrugerpriser kom også ud i går, og de vist sig til den høje side, dog forventes der stadig negativ økonomisk vækst.

De danske realkreditobligationer klarede sig ok og vandt ca. 1bp., til både swappen og statskurven.

I dag får vi et par enkelte nøgletal. Fra USA får vi leading indicator og initial jobless claims og fra Eurozonen får vi industrial production. Samtidig forventer vi rentefald fra start af som følge af beslutningen omkring opkøb af amerikanske statsobligationer fra Fed.

Valuta:Noget overraskende valgte Fed på gårsdagens rentemøde at annoncere opkøb af amerikanske statsobligationer. Udover køb af stater for 300 mia. USD er programmet for opkøb af agency og MBS'er blevet forøget med henholdsvis USD 100 mia. og 750 mia. USD, således at de nu udgør henholdsvis USD 200 mia. og 1250 mia. USD. Samlet set er det altså tale om et aggressivt skridt i retning mod at få bragt skuden tilbage på ret køl. Renten blev som ventet holdt uændret

Sammenligner man beløbsstørrelserne virker de 300 mia. i den lave ende. Dette kan skyldes at Fed gerne vil holde et sidste skud i bøssen og størrelsen vil formentlig blive forøget hen ad vejen. Programmet har de annonceret er implementeret inden for 6 måneder. Relativt til udstedelserne i samme periode som ligger i nærheden af 900 mia. USD er der altså tale om 1/3 af alle nyudstedelser. Sammenligner man med hvad BoE har valgt at gøre, så er beløbet en del mindre. For at udgøre sammen markedsandel skal Fed ud og købe op for over 900 mia. USD:.

Vurderer man teksternes ordlyd så er passagen om "gradual recovery in economic activity will begin later this year" pillet ud lige som det ikke kun er "de næste par kvartaler" at inflationen vil være for lav. På rentesiden spås nu en "an extended period " med lave renter mod sidst "for some time".

I tillæg blev der offentliggjort særskilt at opkøbene primært vil foregå i det 2 til 10 år segment af statskurven, og sekundært på resten af kurven og i TIPS markedet. Auktionerne vil foregå i 2 til 3 ugentligt. Der bliver offentliggjort flere detaljer næste uge og første auktion forventes at løbe af stablen ultimo næste uge.

Samlet er der tale om opkøb for 1.750 mia. USD og hertil skal lægges at Fed også øger omfanget af anvendelig pant i TALF programmet. Det er således tale om meget kraftig stimulans som vil sende størrelsen på Feds balance sheet i nærheden af 25% af BNP. Målsætningen med aktionen er at få markedsrenterne ned, og lykkedes det at sænke boligrenten med eksempelvis 2%-point fra 6,5% til 4,5% er der tale om en årlig besparelse for husejerne på op mod 200 mia USD.

Sidst så er det også værd at bide mærke i at det var en enstemmig komite som tog beslutningen. På det seneste møde stemte Richmonds Lacker imod idet han hellere ville købe treasuries frem for at lempe kreditvilkårene. Nu har han fået sin vilje.

De amerikanske headline forbrugerpriser steg overraskende med 0,2 pct. YoY i februar mod 0,0 måneden før. Der var forventet en uændret stigningstakt. Der var stigninger på både nye biler og nyt tøj, hvilket bekræfter, at de deflationære kræfter på nuværende tidspunkt er isoleret til fødevarer og energi komponenterne. Detailhandlen er således tilbageholdende med markante prisnedsættelser.De tilsvarende kernepriser steg med 1,8 pct. mod 1,7 pct. måneden før. Udviklingen i kernepriserne viser en smule overraskende, at til trods for lavere kapacitetsudnyttelse, er priserne langsomme med at korrigere.

I dag får vi ugentlige indikatorer for det amerikanske arbejdsmarked, initial jobless claims. Niveauet forventes igen i denne uge at være over 650.000 personer, hvilket indikerer en svækket arbejdsmarkedsrapport senere på måneden. Det er muligt at sæsoneffekter kan gøre, at tallet overrasker i opadgående retning.

Klokken 15.30 får vi ledende indikatorer fra Conference Board. Indikatorerne forventes at være faldet med 0,6 pct. i februar mod en stigning på 0,4 pct. i måneden før. Stigningen i januar måned steg bl.a. pga. af stigningen i underkomponenten for pengemængdevæksten, hvilket ikke på nuværende tidspunkt er en god leading indikator pga. de fastfrosne kreditmarkeder. Dog skal man lægge mærke til at building permits fra forleden trækker op i indekset.

Sidste vigtige tal er Philly Fed. Indikatoren forventes at være steget til -39,0 i marts fra -41,3 i den foregående måned. Vi fik Empire manufacturing tidligere på ugen, som viste et markant fald især drevet af lagerkomponenten. Niveauet af Philly Fed er dog relativt lavere, hvilket taler mod et kraftigt fald.

Af andre begivenheder er der rentemøde i Sedlabanki, forbrugertillid fra Belgien, CBI fra UK

Feds Tarullo er i høring omkring regulering i banksektoren kokken 15.30. SNB's Jordan er på banen klokken 17. Og klokken 19.30 er Feds Braunstein i høring om forbrugerkredit.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Endnu en rekord - trukket af Micron, Nvidia og Apple
06:30 Kalender med link - fredag den 27. september
18:01 DSV's opkøb af DB Schenker drøftes af Deutsche Bahns bestyrelse på onsdag
17:56 Europa/lukning: Især de franske luksusaktier glimtede efter kinesiske stimuli
17:28 Torsdagens obligationer: Volatil rente sluttede tæt på uændret
17:10 Torsdagens aktier: Mærsk og Novo gjorde kål på indeksplus til sidst
16:55 Bavarian opjusterer forventningerne oven på vaccineordre fra Unicef
16:14 Den amerikanske centralbank annoncerer ny komité med fokus på toneangivende renter
16:09 Chipaktie brager frem efter regnskab og antænder AI-optimisme
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier får medvind fra start i bred grøn åbning
15:34 Fransk spilproducent dratter på børsen: Storsælgende spil misser julesalget
14:54 KORR: USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:51 USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:39 Amerikansk økonomi voksede mere end ventet i andet kvartal
13:59 Lundbeck-topchef ser ikke patentudløb sende selskabet helt af sporet
13:08 Europa/aktier: Positive dønninger efter kinesiske stimuli
13:03 Analytikere advarer: Forsigtig ECB kan sende inflationen for langt ned
12:32 Obligationer/middag: Fortsat sivende rente frem mod nøgletal og taler
12:19 Lundbeck henter ny partner med kompetencer inden for kunstig intelligens
12:17 Mærsk kan se raterne for containerfragt i fortsat fald - nu tiende uge i træk