Alm. Brand - Tilbud om aktielønsordning til ansatte i Alm. Brand-koncernen

Udgivet den 11-12-2018  |  kl. 14:17  |  

11. december 2018
Selskabsmeddelelse nr. 75/2018

Alm. Brand - Tilbud om aktielønsordning til ansatte i Alm. Brand-koncernen  

Ansatte i Alm. Brand-koncernen tilbydes med virkning fra 1. januar 2019 at deltage i en aktielønsordning omfattet af Ligningslovens § 7P. Ordningen indebærer, at medarbejderne kan vælge at få tildelt aktier mod at gå ned i bruttoløn. Medarbejderne kan gå op til 20 pct. af deres årsløn ned i løn mod at få tildelt aktier i Alm. Brand A/S. Aktielønsordningen er omkostningsneutral for Alm. Brand-koncernens selskaber.

Aktier ifølge ordningen tildeles fire gange årligt på den femte hverdag efter offentliggørelse af kvartalsrapporter i overensstemmelse med selskabets finanskalender. Første tildeling finder således sted 13. maj 2019. De tildelte aktier har karakter af fast løn, og aktierne er frit omsættelige fra tildelingstidspunktet.

Værdien af de tildelte aktier er opgjort som den gennemsnitlige aktiekurs på den fjerde hverdag efter regnskabsoffentliggørelsen. Antallet af medarbejderaktier omfattet af ordningen vil afhænge af, hvor mange medarbejdere, der ønsker at gøre brug af tilbuddet. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at anslå, hvor mange aktier, der vil blive tildelt i medfør af ordningen. Det vurderes dog, at ordningen maksimalt vil andrage et antal aktier svarende til en samlet kursværdi på 65 mio. kr. Ordningen er særskilt godkendt af Finanstilsynet.

Tilbuddet om aktielønsordning er gældende i 2019. Den allerede gældende aftale om aktieløn indgået med direktionen samt med øvrige medlemmer af koncernens ledelsesgruppe (ABKO), hvorefter op til 10 % af den faste løn anvises i aktier, er fortsat gældende. Herudover vil ledelsesgruppen have mulighed for at blive tildelt yderligere aktier mod lønnedgang, idet ledelsesgruppen dog ikke samlet set kan blive tildelt aktier udover den grænse, der fremgår i Ligningslovens § 7P.

Den tilbudte aktielønsordning forudsætter en godkendelse af ændring af selskabets aflønningspolitik på den ordinære generalforsamling 2019.

Ovenstående påvirker ikke det igangværende aktietilbagekøbsprogram.

Kontakt
Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.

Vedhæftet fil

AS 75 2018 - Aktielønsprogram 2019

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed