Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet

Udgivet den 26-04-2024  |  kl. 06:33  |  

Googles moderselskab, Alphabet, vil udbetale sit første udbytte nogensinde, og samtidig vil selskabet også lade pengene regne ned over aktionærerne med et gigantisk aktietilbagekøbsprogram på op til 70 mia. dollar.

Det blev positivt modtaget i torsdagens eftermarked, hvor Alphabet-aktien steg med 11,6 pct. til 174,08 dollar.

Udbyttet lyder på 0,20 dollar per aktie.

I første kvartal omsatte Alphabet samlet set for 80,5 mia. dollar mod ventet 79,0 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, og hvis man fraregner udgifterne til køb af trafik blev salget 67,6 mia. dollar mod konsensus om 66,1 mia. dollar.

Langt størstedelen af indtægterne kommer fra Googles indtægter fra annoncer, der i kvartalet var på 61,7 mia. - omtrent halvanden milliard dollar bedre end konsensus på lige knap 60,2 mia. dollar.

Driftsresultatet blev i første kvartal 25,5 mia. dollar, mens analytikerne blot havde regnet med 22,4 mia. dollar.

Også de nedre regnskabslinjer var bedre end ventet, da indtjeningen per aktie blev 1,89 dollar mod analytikernes bud på 1,53 dollar.

- Vores resultater i første kvartal vidner om en stærk præstation i søgemaskinen, Youtube og Cloud, siger Sundar Pichai, der er administrerende direktør hos Alphabet, i regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder