Amagerbanken lukker købsanbefaling på EUR/USD

Udgivet den 22-01-2010  |  kl. 10:19  |  

- Vi har i dag valgt at lukke vores købsanbefaling på EUR/USD. En ny trend er for alvor etableret og kombineret med den tiltagende risikoaversion er dette ikke positivt for udviklingen i EUR/USD. Hele situationen med bekymringer omkring flere af landenes økonomiske tilstand i Euro-zonen, med specielt fokus på Grækenland, har været med til at svække euroen gevaldigt over de seneste uger.

Det skriver Amagerbanken i et nyt notat.

 

- Ydermere har Præsident Obama så sent som i går været på talerstolen og varsle, at tiltag i form af resriktioner overfor banker er nødvendige for at få ro på situationen. Dette har straks sat sine spor i investorernes manglende lyst til at påtage sig risiko, og vil være med til at styrke dollaren yderligere, skriver banken.

 

Udgivet af: NPinvestordk