Europa/lukning: Fjerde rekorddag i træk med franske Verallia i top

Udgivet den 31-01-2025  |  kl. 17:48  |  

Det brede europæiske indeks Stoxx 600 har sat punktum for en fremragende uge, hvor det fredag blev til fjerde rekorddag i træk.

I toppen af indekset lå det franske emballageselskab Verallia og det britiske ingeniørfirma Smiths Group, mens også danske ALK-Abelló gjorde sig positivt bemærket efter ny købsanbefaling.

Svenske Electrolux endte modsat i bunden, da en svag prognose for det nye år lagde pres på aktien for anden handelsdag i træk.

Stoxx 600 udbyggede fredag sin rekord med yderligere 0,1 pct. Dermed blev det en samlet stigning for ugen på 1,8 pct.

BRITISK OG FRANSK I TOPPEN

Franske Verallia, som producerer glasemballage, steg med 11,1 pct., efter at en brasiliansk milliardær angiveligt er på vej til at give et bud på selskabet, skrev Bloomberg News.

Smiths Group lagde sig lige efter med et plus på 10,8 pct., efter at det britiske ingeniørfirma fredag annoncerede en række strategiske tiltag, der efter planen "skal frigøre betydelig værdi og øge afkastet til aktionærerne".

- Vi starter fra en stærk position, og når vi gennemfører denne strategi, vil vi blive en mere fokuseret virksomhed med et betydeligt potentiale for fremtidig vækst og værdiskabelse, lød det fra selskabets topchef, Roland Carter.

Med i toppen lå også ALK-Abelló, som fik hævet anbefalingen til "køb" fra "hold" hos Jefferies, der samtidig skruede kursmålet op til 185 kr. fra 153 kr.

- Vi er blevet mere positive over for ALK's vækstprofil, skrev Jefferies, der forudser gennemsnitlig valutajusteret omsætningsvækst for 2023-2028 over analytikerkonsensus.

ALK-aktien steg 5,5 pct. til 162,80 kr.

I den modsatte ende lå svenske Electrolux, som var under pres for anden dag i træk, efter at hvidevareproducenten torsdag skuffede investorerne med sin prognose for det nye år.

Electrolux faldt 5,3 pct., og det var nok til at gøre aktien til fredagens bundskraber i Stoxx 600.

SCHWEIZISK GENMAB-PARTNER OVERRASKEDE

Det schweiziske medicinalselskab Novartis øgede salget af sklerosemidlet Kesimpta mere end ventet i fjerde kvartal.

Det skæpper samtidig dermed godt i kassen hos danske Genmab, som har udviklet midlet og derfor modtager 10 pct. i royalties.

Det schweiziske selskab meldte i sit regnskab om øget efterspørgsel og nem adgang til Kesimpta på tværs af alle regioner.

Regnskabet løftede Novartis-aktien med 1,9 pct. fredag.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke