Amagerbankens filialer skifter navn til BankNordik

Udgivet den 24-10-2011  |  kl. 09:40  |  

Integrationen af Amagerbankens sunde aktiviteter i BankNordik-koncernen forløber planmæssigt

Som et synligt led i integrationen af Amagerbankens filialer skifter de navn til BankNordik. Det sker i november.

- Fremover vil alle bankaktiviteterne i BankNordik fremstå som én sammenhængende bank med ét navn. Hermed kan hver enkelt kunde nyde fordelene ved en stærk, landsdækkende bank med et solidt økonomisk fundament. Det er sund fornuft, både for kunderne og for banken, siger Jan Ulsø Madsen, landedirektør for BankNordik i Danmark.

- Navneskiftet vil give os bedre synlighed i markedet. BankNordik har nu tyve filialer, heraf mange i Danmarks vækstcentre: Hovedstaden, Aarhus, Odense og Trekantområdet. På de indre linjer kan vi samtidig trække på kompetencer på tværs af filialerne, siger Jan Ulsø Madsen.

BankNordik overtog 1. juli 2011 de sunde dele af Amagerbanken og kunne byde velkommen til ca. 82.000 nye privatkunder og 10.000 erhvervskunder. Efter sammenlægning af filialerne til større enheder med øget bredde, styrket kompetence og bedre lønsomhed og udnævnelse af nye filial- og områdedirektører er BankNordik nu klar til det synlige skridt mod en fuld integration i BankNordik.

- Navneskiftet markerer nye muligheder for vores kunder. Samtidig fortsætter de tætte relationer til kunderne og det lokale marked, som gennem mange år har været både Amagerbankens og BankNordiks adelsmærke. Kunderne vil fortsat opleve en imødekommende og nærværende bank, hvor beslutningerne træffes lokalt, siger Jan Ulsø Madsen.

- BankNordiks overtagelse af de sunde dele af Amagerbanken skete som et led i bankens strategi om kontrolleret vækst. Det har været ledetråd for BankNordiks væsentlige udvikling de senere år. Strategien bygger på en tæt relation til kunderne, stram styring af kreditgivningen samt vægt på lønsomhed i alle aktiviteter, siger Janus Petersen, koncernchef i BankNordik.

Bankens voksende aktiviteter bygger på et solidt fundament: Med en solvens på 15% - betydeligt over lovens krav - og et stort indlånsoverskud er BankNordik en af Nordens bedst konsoliderede banker.

 

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:41 Puma i største fald siden 2001 efter skuffelser
11:32 Aktier/middag: Tryg taber pusten efter undervældende årsregnskab i fladt C25
10:46 Rockwool får sænket anbefalingen til "neutral" hos finanshuset On Field
10:42 Ørsted står foran en svært valg mellem at sælge fra eller at rejse ejenkapital mener storbank
10:32 Cheføkonom ser norsk inflation på vej under kontrol: Det er snart tid til lempelser
10:11 Norges Bank vil sænke renten til marts
09:57 Schweizisk GN-rival løftes af roser fra Morgan Stanley: Pc-markedet er nu mere positivt
09:55 Netcompany indgår skatteløsningsaftale i Grækenland til værdi af 70 mio. euro
09:44 Tryg nærmer sig afslutning for tilpasning af industriforretning
09:12 Swedbank er i hopla efter bedre end ventet regnskab
09:12 Trygs topchef om inflationen: Den kommer også til at fylde i 2025
09:10 Aktier/åbning: Tryg straffes for regnskabsskuffelse og trækker C25 med ned
09:07 Vejrskader trak en flig af tæppet væk under Tryg i fjerde kvartal mener Jyske Bank
08:58 DFDS får skåret knap en tredjedel af kursmålet af SEB efter nedjustering
08:56 Obligationer/åbning: Renterne holder stand før norsk rentemøde
08:49 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
08:44 FLSmidth-konkurrenten Sandvik overgår forventningerne i mineudstyrsdivisionen
08:40 Aktier/tendens: Tryg skuffer med kvartalstal i sløj start på dansk regnskabssæson
07:38 Trygs forsikringsdrift lidt lavere end ventet og investeringer trækker gevaldigt ned
07:37 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger