Ambu A/S: Delårsrapport for 2. kvartal 2016/17 og for halvåret (1. oktober 2016 - 31. marts 2017)
Ambu opjusterer forventninger til helåret efter et godt 2. kvartal med en organisk vækst på 14%, en EBIT-margin på 19,7% og frie pengestrømme på 51 mio. kr. Det er en fornøjelse at aflægge regnskab med vækst på 14% i kvartalet og 13% for halvåret samt en markant forbedret indtjening på 42%. Det er tydeligt, at vores engangs-videoskoper nu anerkendes bredt af læger og hospitaler som et fornuftigt valg, og det er positivt, at vores kerneforretning udvikler sig som forventet, samt at alle vores salgsregioner præsterer flotte tocifrede vækstrater. Vi ser optimistisk på helåret og opjusterer derfor vores forventninger på alle parametre: Vækst, indtjening og pengestrømme, siger adm. direktør Lars Marcher. Hovedpunkter
· Omsætningen i 2. kvartal blev 613 mio. kr. med en vækst på 14% i lokal valuta og 15% i danske kroner. For halvåret blev væksten 13% i såvel danske kroner som lokal valuta. · For 2. kvartal bidrog forretningsområdet Anaesthesia med 20% vækst og PMD (Patient Monitoring & Diagnostics) med 4% opgjort i lokal valuta. For halvåret har væksten været 19% i Anaesthesia
og 2% i PMD. · Europa bidrog med en vækst på 16%, Nordamerika med 10% og Resten af Verden med 19%. For halvåret er væksten på 11% i Europa, 11% i Nordamerika og 26% i Resten af Verden. · Salget af videoskoper til engangsbrug udvikler sig fortsat positivt med et salg i kvartalet på 95.000 styk. Styksalget er dermed øget med knap 100% i forhold til 2. kvartal sidste år og med
90% for halvåret. · For kvartalet blev bruttomarginen 55,6% (52,4%) svarende til en forbedring på 3,2%-point. For halvåret blev bruttomarginen 54,8% (52,5%). Forbedringen skyldes et mere profitabelt
produktmiks og øget effektivitet i produktionen. · De samlede kapacitetsomkostninger blev i kvartalet 220 mio. kr. (194 mio. kr.) svarende til en stigning på 13%. For halvåret øgedes kapacitetsomkostningerne med 10%. Renset for
omkostninger til integration af ETView er stigningen på 7%. · EBIT blev for kvartalet herefter 121 mio. kr. (85 mio. kr.) med en EBIT-margin på 19,7% (16,0%), svarende til en forbedring af EBIT med 42%. For halvåret blev EBIT 186 mio. kr. (131 mio.
kr.) og EBIT-marginen 16,5% (13,2%). · Frie pengestrømme før køb af virksomheder blev for kvartalet 51 mio. kr. (31 mio. kr.) og for halvåret 94 mio. kr. (34 mio. kr.). · Forventningerne til 2016/17 opjusteres. Der forventes nu en organisk vækst i intervallet 12-14% mod hidtil 9-11%, en EBIT-margin før særlige poster i niveauet 19% mod hidtil i niveauet 18%
samt frie pengestrømme i intervallet 250-275 mio. kr. mod hidtil i niveauet 200 mio. kr. Netto rentebærende gæld forventes at blive i niveauet 1,5 x EBITDA mod hidtil 1,6. I modsætning til
forventningerne afgivet i delårsrapporten for 1. kvartal, er integrationsomkostningerne til ETView nu indregnet i de opjusterede forventninger. Telefonkonference afholdes i dag, 2. maj 2017, kl. 11.00 (CET). Deltagere bedes ringe 5 minutter før konferencens start på tlf. +45 3544 5580. Konferencen kan følges via www.ambu.com/webcastQ22017 og afholdes på engelsk. Præsentationen kan downloades umiddelbart før konferencen via samme link. Kontakt Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: lm@ambu.com Selskabsmeddelelse nr. 11_Q2_ 2016_17
This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Ambu A/S via Globenewswire
\Hugin