Ambus kursderoute kan skyldes for konservative forventninger, mener DNB

Udgivet den 11-07-2023  |  kl. 11:25  |  
Arkiv: Foto

En lidt for konservativ forventningsprognose til 2022/23 kan tirsdag være årsagen til kursfaldet i Ambu, der mandag aften ellers hævede indtjeningsforventningerne og satte tal på dele af regnskabet for tredje kvartal.

Aktien er tirsdag ved 11.30-tiden faldet med 3,1 pct. til 105,15 kr.

Ambu venter nu en overskudsgrad på 5-6 pct. før særlige poster mod en tidligere forventning på 3-5 pct., mens forventningerne til den organiske vækst på 5-8 pct. er fastholdt.

- Umiddelbart er forventningerne efter min mening lidt konservative. Men det går måske hånd i hånd med, at det nye ledelsesteam måske generelt er lidt mere konservativt og gerne vil overpræstere, siger Jesper Ingildsen, der er analytiker i norske DNB, til MarketWire.

Med det udgangspunkt kan der derfor være udsigt til, at Ambu opjusterer igen i løbet af sit forskudte regnskabsår, fortsætter analytikeren.

Opjusteringen af driftsmarginen, EBIT, sker som resultat af en bedre end ventet bruttomargin, oplyser Ambu i sin meddelelse mandag aften.

- Bruttomarginen er hovedsageligt påvirket af et styrket produktmiks sammenlignet med planen drevet af Endoscopy Solutions, skriver selskabet.

Det er selvsagt positivt, at Endoscopy Solutions, der er Ambus vækstben, fortsat klarer sig godt, pointerer Jesper Ingildsen.

Ambu går ikke selv i dybden med udviklingen for produktmikset, men ifølge DNB-analytikeren kan det være drevet af salget af bronkoskopet Ascope 4 Broncho, der klarer sig bedre efter en tid med haltende efterspørgsel og lageropbygning hos kunderne oven på en stærk periode under covid-19.

De foreløbige tal for tredje kvartal af 2022/23 vidner om et kvartal, der overordnet set var over forventning. Selv om toplinjen på 1195 mio. kr. haltede lidt efter konsensus blandt analytikere adspurgt af Bloomberg News på 1209 mio. kr., var bruttomargin såvel som driften noget bedre end ventet, imens den organiske vækst i kvartalet var 8 pct., hvilket var mere eller mindre som ventet ifølge Jesper Ingildsen.

Ambus bruttomargin var i tredje kvartal 56,2 pct. mod ventet 55,0 pct., og driftsoverskuddet før særlige poster lød på 91 mio. kr. Her havde analytikerkorpset sat næsen op efter 60,2 mio. kr.

- Jeg synes stadig, at det ser konservativt ud, og det, de leverer i kvartalet, er ret solidt i forhold til EBIT. Jeg havde regnet med, at det skulle have en positiv reaktion - om ikke andet givet den historik, som virksomheden har haft under det tidligere ledelsesteam - at man begynder at levere på det, man lover, og det går den rigtige retning, siger Jesper Ingildsen.

- Det er noget, man ikke har set i et stykke tid, tilføjer han.

Analytikeren henviser til lederskabet under forhenværende topchef Juan Jose Gonzalez, der efter flere nedjusteringer blev erstattet af den nuværende administrerende direktør, Britt Meelby Jensen.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling
09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år