Amerikansk detailsalg går ned i tempo i januar - rentesænkninger muligvis tættere på

Udgivet den 15-02-2024  |  kl. 15:15  |  

Detailsalget i USA udviklede sig svagere end forudset i januar. Salget faldt med 0,8 pct. på månedsbasis, mens økonomer ifølge Bloomberg News ventede et fald på 0,2 pct. i forhold til måneden før.

Det viser data fra U.S. Census Bureau torsdag eftermiddag.

At salget falder i januar er ikke sjældent, da forbrugerne har travlt med at købe ind i julemåneden, mens januar som regel er en måned, hvor pungen holdes lidt dybere i lommen efter julen.

- Det reelle forbrug ser ud til at være faldet i januar, og selv hvis man tager højde for et opsving i februar og og marts, så vil væksten aftage kraftigt i første kvartal, vurderer Andrew Hunter, der er seniorøkonom hos Capital Economics, overfor Bloomberg News.

- Og resultatet er, at Federal Reserve ikke behøver at bekymre sig meget længere om muligheden for, at en fortsat økonomisk modstandsdygtighed kan gentænde inflationen, siger han.

Efter tallene stiger futures på de ledende aktieindeks på Wall Street, mens renterne falder, da en opbremsning i detailsalget styrker argumentet for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kommer til at sænke renten.

Ifølge Bloomberg News viser de såkaldte Fed-swaps, at der nu indregnes flere politiske lempelser i 2024, efter at data viste, at detailsalg faldt en del i januar. Faldet var det største i næsten et år.

Tidligere på ugen fik den amerikanske inflation for januar markederne til at reducere forventningerne til en rentenedsættelse inden juni - og til færre end fire rentenedsættelser i år mod næsten fem for en uge siden.

Tager man bil- og benzinsalget ud, var der en tilbagegang i detailsalget på 0,5 pct. i årets første måned, hvilket også var dårligere end ventet. Analytikerne havde sat næsen op efter en fremgang på 0,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

09:36 Tyske indkøbschefer ser endnu mere negativt på aktiviteten i september end ventet
09:25 Berenberg hæver Novonesis-kursmål med næsten 20 pct. til 530 kr.
09:23 Aktier/åbning: C25 siver fra åbningen trods fremdrift i Novo Nordisk
09:17 Danske Bank skruer op for Sampos kursmål efter køb af Topdanmark
08:45 Obligationer/åbning: Lille rentefald inden nøgletal på stribe
08:28 Aktier/tendens: Let positiv start i sigte med Novo som joker
08:25 Stigende håb i Kina om økonomisk redningsplanke efter lavere rente
08:20 HSBC ramt af seksdobling af misligholdte erhvervsejendomslån i Hongkong
07:27 Coloplast skal forsøge at komme sig oven på formands storudsalg i sidste uge
07:12 Råvarer: Oliepriserne starter ugen med en stigning efter øgede spændinger i Mellemøsten
07:08 Obligationer/tendens: Stille åbning i sigte inden stribevis af nøgletal
06:46 Jefferies indleder dækning af FLS med en købsanbefaling
06:43 Asien: Positive strømninger fortsætter på japansk lukkedag
06:35 USA's toppolitikere laver aftale og undgår nedlukning før valget
06:35 Goldman Sachs ser S&P 500 passere indeks 6000 inden årets udgang
06:32 Asien: Positive strømninger fortsætter på japansk lukkedag
06:32 Valuta: Bitcoin svajer i ellers stagneret valutamarked under japansk fravær
06:32 USA/T-bond: Lange renter steg igen på let negativ fredag
06:32 USA/lukning: Fedex blev banket i bund efter kæmpe skuffelse - Dow Jones holdt rekordkursen
06:30 Kalender med link - mandag den 23. september