Amerikanske senatorer opfordrer Fed til at sænke renten

Udgivet den 29-01-2024  |  kl. 15:10  |  

Den amerikanske senator Elizabeth Warren opfordrer sammen med en række andre senatorer den amerikanske centralbank til at sænke renten, da de høje realkreditrenter har skabt en krise for overkommelige boliger.

Det skriver CNN med henvisning til et brev fra senatorerne til centralbankchef Jerome Powell dateret til søndag den 28. januar.

- Vi opfordrer jer indtrængende til at overveje virkningerne af jeres rentebeslutninger på boligmarkedet og at vende de bekymrende renteforhøjelser, der har bragt billige boliger uden for rækkevidde for for mange, skriver Warren og andre demokratiske senatorer såsom John Hickenlooper, Jacky Rosen og Sheldon Whitehouse ifølge CNN:

Brevet til den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Feds, Jerome Powell kommer et par dage før beslutningstagerne i centralbankens renteudvalg påbegynder det to dage lange rentemøde, der afsluttes onsdag.

- Renterne er stadig for høje for mange amerikanske familier, som allerede ikke har råd til at betale husleje eller købe deres første hjem, skriver senatorerne.

De amerikanske boligkøbere er ramt af høje realkreditrenter, høj inflation samt en effekt, hvor eksisterende boligejere med lave realkreditrenter er tilbageholdende med at sælge deres bolig, da de ved køb af ny bolig skal have et nyt realkreditlån med en meget højere rente.

Senatorerne advarer også om, at centralbankens politik kan udvide kløften, mellem dem der har, og dem der ikke har.

- Den stadigt voksende krise for økonomisk overkommelige boliger lægger en forskellig byrde på skuldrene af sorte og latinamerikanske husholdninger, skriver senatorerne ifølge CNN.

Den amerikanske centralbank har allerede signaleret sin vilje til at sænke renten, og markedet har reageret i overensstemmelse hermed, pointerer Warren og hendes kolleger.

- Arbejdende familier, der allerede kæmper med de høje boligudgifter, har brug for lindring nu, opfordrer senatorerne.

Det er dog ikke første gang, at Elizabeth Warren har opfordret til en mindre høgeagtig centralbank, efter at hun i maj opfordrede til at indstille stramningerne af pengepolitikken med henvisning til uroen i banksystemet i kølvandet af kollapset i Silicon Valley Bank.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet