Analyse: En verden i recession

Verdensøkonomien befinder sig i et grænseland. Aldrig før har den globale økonomi været bundet sammen i så høj grad, som tilfældet er nu. Og kommer der en hård recession i USA, vil det få en global indvirkning, der kan give uoverskuelige konsekvenser og omvæltninger for verden, som vi kender den.

Af Andreas Secher Boye, ab@netposten.dk.

Dette er en længere analyse fra NetPosten.dk, der hedder: En verden i recession. Analysen sætter fokus på den finansielle krise fra en verdensøkonomisk optik og giver nogle bud på konsekvenserne ved globaliseringen, og den fremtid verdensøkonomien står overfor. Analysen har været bragt i syv dele, hvor første del blev publiceret 4/2-2008. Nu kommer den i fuld længde efter ønske fra vores læsere.

Det startede som et mindre isoleret problem, omhandlende lånemulighederne på det amerikanske boligmarked, men som ringe i vandet har der bredt sig følgevirkninger, som nu har ramt hele den finansielle sektor, og ingen ved med sikkerhed om det stopper foreløbig.

Der har været en del spekulationer omkring hvorvidt den amerikanske økonomi befinder sig i, eller er på vej mod, recession. Men et er USA, noget andet er resten af verden, og spørgsmålet er, hvilken tilstand den globale økonomi egentlig befinder sig i.

Senest har en række eksperter på området udtalt, at det ikke kun er USA, der er på kanten af recession. Også i Japan, Storbritannien, Spanien, og Singapore skranter økonomien, og samlet set repræsenterer de fire lande sammen med USA godt 1/3 del af verdensøkonomien.

Særligt den japanske økonomi er i fare, hvor det er ejendomsmarkedet og byggebranchen, der er nogle af hovedårsagerne. Det samme gælder i Singapore, der oplevede det første kvartal med negativ vækst i fjerde kvartal 2007 i 4½ år. I Storbritannien er fokus ligeledes på ejendomssektoren og finanssektoren, og recessionsfrygten lever i bedste velgående.

De har fået en række fremtrædende økonomer til at spå en markant opbremsning i den globale vækst i 2008.

- Vi har en meget alvorlig finansiel krise med globale konsekvenser foran os, og USA skal være meget heldige, hvis nedgangen sker langsomt, udtaler økonom Kenneth Rogoff fra Harvard University til Bloomberg News.

Jim O'Neill, der er cheføkonom hos Goldman Sachs i London, er heller ikke udpræget optimist. Han ser første halvdel af 2008, som det svageste siden 2001, og pointerer at, ”økonomien bremser op overalt.” Og ved en konference i Vancouver i januar måned, udtalte den tidligere amerikanske centralbankdirektør, Alan Greenspan, at en global recession er uundgåelig i det lange løb, men ikke at den er i udsigt på den korte bane.

Under dette års World Economic Forum ligeledes udtrykt bekymring om fremtiden på markedet og i amerikansk økonomi.

- Kreditkrisen er så alvorlig, at rentesænkninger alene ikke vil være nok, for at få os ud af de situation verdensøkonomien står i, udtaler administrerende direktør Dominique Strauss-Kahn, fra Den Internationale Valutafond – IMF, der videre opfordrede til politisk handling på linje med den hjælpepakke på 150 mia. dollar forslået af den amerikanske præsident, George Bush, til at sætte gang i den amerikanske økonomi igen.

De værste scenarier fremskriver bratte fald i privatforbruget samt virksomhedsinvesteringer, stigende arbejdsløshed og yderligere problemer på boligmarkedet og lånemarkedet. Og problemerne har allerede bredt sig, og har skubbet låneudgifterne op i hele verden, mens bankerne har nedjusteret for milliarder. Samtidig har aktiemarkedet i USA taget et gevaldigt dyk og trukket Asien og Europa med sig ned.

USA er roden til problemerne

Sidste år voksede verdens BNP med 4,7 pct. og det tal ventes ifølge IMF at falde til omkring 3 pct. eller lavere, hvilket er den grænse økonomer karakteriserer som en verdensomspændende recession. Og der er ingen tvivl; Kilden til problemet skal findes i den amerikanske økonomi.

Et eksempel er rentepolitikken, der blev ført med Alan Greenspan i spidsen for den amerikanske centralbank. USA havde under Greenspan en periode negativ realrente (en rente der er lavere end inflationen – red.), hvilket gjorde det muligt at låne penge under ”for gunstige” forhold. Det var en af hovedårsagerne til det største opsving på det amerikanske boligmarked nogensinde, og aktiemarkedet steg ligeledes markant. Men strategien kritiseres fra flere sider i dag, som en af årsagerne til finanskrisen.

- Et af problemerne ved negative realrente er, at det vil bidrage til yderligere optagelse af lån i USA på måske for favorable vilkår. Det kan give incitament til at øge forbruget kraftigt, og faren er, at endnu en boble bliver skabt, hvorved man kan komme til at gentage årsagerne til de problemer, vi står i i dag, siger professor Jesper Rangvid fra institut for finansiering ved Handelshøjskolen i Købehavn til NetPosten.dk.

Seneste tal for BNP i USA, viste 30. januar 2008 en vækst på 0,6 pct. for fjerde kvartal 2007, hvilket var væsentligt under markedets forventninger på 1,2 pct. Ifølge Bureau of Economic Analysis, der udregner den amerikanske BNP, er 25 pct. af den nødvendige data ikke tilgængelig i første estimat, og 30 pct. af informationen er kun delvist belyst.

Ifølge The Economist, er der således et udsving på hele 1,3 procentpoint fra første estimat til det endelige tal foreligger. Det er baseret på statistikker fra Bureau of Economic Analysis, der foreligger for årene 1994-2004 og ikke umiddelbart opdateres længere. Og de seneste fem år er det første estimat blevet nedjusteret i 60 pct. af tilfældene.

Ser man kvartalsvist på BNP-væksten for 4. kvartal er den under 0,2 pct., hvilket med en revision i mente, kan betyde, at den amerikanske økonomi var i recession allerede i 4. kvartal 2007. Det begrundes med, at mange af tallene fra december slet ikke er med i det første estimat, og at meget tyder på, at december var væsentlig dårligere end oktober og november.

Samtidig steg inflationen i USA baseret på den amerikanske centralbanks foretrukne indikator, PCI Core, til 2,7.

Og endnu en rentesænkning blev en realitet på samme dag, efter den amerikanske centralbank valgte at nedsætte rente på mødet onsdag den 30. januar. Det svarer til en rentesænkning på 125 basispoint på bare en uge, og nu er renten nede på det laveste niveau siden juni 2005.

Rentesænkningen kan dermed få en negativ effekt på længere sigt, da inflationen teoretisk set burde stige, og dermed kommer en negativ realrente meget tæt på. Den vil kunne være med til at vende udviklingen på boligmarkedet og aktiemarkedet på kort sigt, men en negative realrente kan være med til at gældsætte den amerikanske forbruger yderligere, og særligt lån til svage betaler, subprimelån, var en af de udløsende faktorer, hvilket fik flere store amerikanske banker til at lave massive nedskrivning grundet deres tab på subprimelån.

Samtidig har den stigende globalisering vist, at problemet ikke bare er isoleret til det amerikanske boligmarked og amerikansk økonomi. Også en lang række af banker verden over har lidt store tab, herunder schweiziske UBS, der er Europa's største bank målt på aktiver. Banken har tabt omkring 70 mia. kr., hvilket i direkte og indirekte form skyldes nedskrivninger grundet subprimelån.

Samlet har subprime kostet bankerne mere end 650 mia. kr. siden juni 2007. Men et er subprimelån, der udgår en forsvindende lille del af det samlede lånemarked, og det er langt mere interessant at undersøge, hvilke andre områder af verdensøkonomien, der direkte og indirekte bliver berørt.

OPEC sidder med en nøgle til amerikansk økomoni

Sammenhængen mellem billig olie og den amerikanske økonomi er intet nyt, men hvad sker der, når olien ikke længere er billig, og amerikanerne har mere end svært ved at overtale OPEC til at øge produktionen af olie.

Det Internationale Energiagentur (IEA) advarede i sommers om, at udbudet af olie er for lavt