Analyse: Stop hetzen mod Mærsk

Skibsfarten er vital for verdensøkonomien og for Danmark, og der findes ikke noget reelt alternativ til skibstransport. Samtidig er det uklart, hvor stor en rolle CO2 spiller i klimaforandringerne. Men politisk er CO2-udledningen et vinderemne, og det skævvrider klimadebatten, mens nuancerne forsvinder.

A.P. Møller-Mærsk er blevet trukket ind i den danske klimadebat efter Berlingske Tidende har offentliggjort oplysninger om, at Mærsk-gruppen udleder ligeså meget CO2 som hele Danmark.

Men inden kritikken hagler ned over Danmarks største virksomhed, er det vigtigt at fastslå, at skibstransporten ifølge eksperter er den billigste, reneste og eneste måde, at fragte varer rundt i verden, og at der ikke findes alternativer. Og som verdens største rederi er det naturligt, at A.P. Møller-Mærsk er storforbruger af brændstof og dermed CO2. Videre er skibstransport essentiel for at sikre udviklingen i verdensøkonomien og i Danmark.

Vicedirektør Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening forklarer overfor NetPosten.dk, at skibsfarten står for transporten af omkring 90 pct. af al verdens handel, og her udgør den danske andel omkring 15 pct. Samtidig bidrager branchen med et rigtig stort milliardbeløb til statskassen.

- Skibsfarten er det, der får globaliseringen og verdenshandlen til at hænge sammen. Uden skibe ville samhandlen, der en af hovedårsagerne til den rigdom, vi ser i verden i dag, ikke eksistere i samme omfang, siger han.

Fritz Hansen understreger betydningen af den danske skibsfart for samfundet og forklarer, at for et land som Danmark, er skibsfarten et af hovedelementerne set i forhold til en globaliseret økonomi.

I forhold til miljøet påpeger han, at den danske flåde er en verdens mest moderne, og at miljødebatten i stedet for at fokusere på, hvor meget Mærsk udleder, burde lægge vægt på, at den danske flåde er god for miljøet.

- Den danske flåde er moderne og derigennem mere miljøvenlige end tilsvarende ældre flåder. Faktisk vil det være godt for miljøet samlet set, hvis den danske andel af verdenshandlen blev øget, siger Fritz Hansen.

Det bakkes op af lektor Henrik Sornn-Friese ved Institut for Innovation og Organisationsøkonomi fra Handelshøjskolen i København, der overfor NetPosten.dk giver en forklaring på, hvorfor vi skal være glade for, at verdens største rederi hedder A.P. Møller-Mærsk og er på danske hænder i forhold til miljøpolitik.

- Der er ingen tvivl om, at skibsfarten er yderst vigtigt for globaliseringen og verdenshandlen, og der findes ikke noget alternativ til skibsfart i den sammenhæng, siger han.

De danske rederier sejler mere end 180 mia. kr. hjem i fremmedvaluta, hvilket giver et nettobidrag til betalingsbalancen i størrelsesordenen 40-50 mia. kr., forklarer Sornn-Friese og påpeger, at skibsfarten har en enorm betydning for det danske samfund. I denne sammenhæng skal det nævnes, at overskuddet på betalingsbalance i 2006 var på 16,9 mia. kr.

- Globaliseringen stopper ikke bare, og handlen vil fortsætte med skibstransport. Derfor er det ikke løsningen at lægge yderligere beskatninger på skibsfarten i Danmark, hvilket politikerne ellers ofte er hurtige til at foreslå. Hvis forholdene bliver for dårlige, er der jo eksempelvis en reel risiko for en udskibning af handelsflåden til nationer med mere lempelige lovgivninger, hvilket vil koste den danske stat milliarder. I stedet burde de koncentrere indsatsen på at bringe bæredygtighed inden for skibsfarten på den internationale politiske dagsorden, ikke mindst i regi af IMO, og at gøre det i dialog med erhvervet, siger han.

Samtidig påpeger han, at vi burde være glade for, at Mærsk Line er verdens største rederi, da selskabet har en stærk profil på såkaldt kvalitetssøfart.

- Mærsk Line er verdens største rederi, og selskabet er en miljøbevist organisation. Tænk hvis verdens største rederi var af en anden nationalitet, hvor miljø ikke spiller den store rolle, siger Henrik Sornn-Friese.

I det hele taget er dansk skibsfart kendetegnet ved, at handelsflåden er relativt ung og ved, at danske rederier traditionelt har tænkt, ikke bare miljø, men også sikkerhed og sundhed før alle andre. Kvalitetssøfart er således i særlig stærk grad i fokus i Danmark.

Og taler man om miljø, er et internationalt perspektiv en nødvendighed. Det påpegede den tidligere amerikanske finansminister, professor Lawrence Summers fra Harvard University i et interview med NetPosten.dk.

- Den langsigtede bæredygtighed med hensyn til den globale opvarmning er vigtig. Men det større perspektiv glemmes. EU har gjort det godt, men hvad nytter det, når Kina og Indien bygger et nyt kulkraftværk hver uge, sagde Summers.

Videre pegede han på, at det er utrolig svært at gøre noget politisk, da man skal overbevise Kina og Indien, om at udlede mindre CO2. Og verdens to folkerigeste lande har statistikken på deres side, da landene udleder langt mindre CO2 per indbygger end USA og Europa.

Ydermere er der hele CO2-debatten, og hvilken effekt CO2 har på den globale opvarmning. Eksperter er uenige, men CO2 er et let anvendeligt politisk begreb, og det gør miljødebatten unuanceret.

Der findes flere teorier på området, og ingen er 100 procent fyldestgørende, men CO2 spiller en rolle. Dog skal klimaet anskues langsigtet og fra en mere nuanceret optik, forklarer Jens Hesselbjerg fra Danmarks Meteorologisk Institut overfor NetPosten.dk.

- Helt overordnet bliver klimaet på jorden styret af energi fra verdensrummet. Sollys sendes mod jorden og den mængde af sollys, der rammer jorden og ikke reflekteres, varmer kloden op. Samtidig på skyggesiden afgives energi til verdensrummet igen, siger Jens Hesselbjerg.

Hesselberg forklarer, at det særlige ved jorden og af afgørende betydning for klimaet er atmosfæren. Men den er yderst kompleks.

- Atmosfæren er yderst kompleks, da den indeholder en lang række gasarter, der alle har en funktion. Hvad angår drivhuseffekten udgør den en naturlig del af atmosfæren, og er med til at holde jorden opvarmet og temperaturen stabil, siger han.

I forhold til drivhuseffekten er CO2 en af de gasarter vi kan sporer fra menneskelige aktiviteter, forklarer Hesselbjerg og påpeger, at selv om CO2 står for en lille del af den samlede naturlige drivhuseffekt, så betyder det stadigt voksende niveau at CO2 nu står for 3/4 dele af den øgning i drivhuseffekten, der er sket over de sidste 250 år.

- Meget tyder på, at temperaturen stiger for hurtigt, når man tager højde for det lange tidsperspektiv, og meget tyder på, at den er ved at accelerere. Og her har den menneskeskabte CO2 stor betydningen, siger han.

En anden ting er CO2’s politiske anvendelighed. CO2 er et let og overskueligt begreb, der virker utrolig godt politisk, og derfor bliver der lagt ufortrinsvis meget vægt på dette element.

For at illustrere dette, handler eksempelvis energidebatten også om CO2. Men hvor er atomkraft henne i denne sammenhæng, en energikilde der udleder stort set ingen CO2 og har et output, der slet ikke kan sammenlignes med vindkraft, biobrændsel, eller andre alternative energikilder.

En rapport offentliggjort i International Journal of Nuclear Governance, Economi and Ecology viser, ifølge professor Jesse H. Ausubel fra The Rockefeller University i New York, at der er mange åbenlyse svagheder ved alternativ energi i forhold til atomkraft.

De alternative energiformer kræver for store arealer og for omfattende bearbejdelse, fremgår det af rapporten.

- Vedvarende energi er ikke grøn energi. For at nå en størrelse, der giver et meningsfuldt alternativ til andre energiformer og kan møde verdens energibehov, bliver vindkraft, vandkraft, og biomasse simpelthen ineffektive og skadelige for miljøet, skriver professoren i rapportens resumé.

Nu er der ingen stemmer i atomkraft. Det er der derimod i klima og miljø. Spørgsmålet er, om det er nuanceret og givtigt at bringe ve