Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer

Udgivet den 29-04-2024  |  kl. 14:49  |  

Et analytikerestimat indsamlet forud for vindmølleproducenten Vestas' regnskab for første kvartal torsdag viser forventninger om en driftsindtjening på 25 mio. euro i året første tre måneder.

Det estimat overrasker analytiker Claus Almer fra Nordea, som selv regner med et negativt driftsresultat på EBIT-niveau på 3 mio. euro i kvartalet.

Han bemærker i et analysenotat mandag, at der sæsonmæssigt er tale om en "blødt" kvartal med færre installationer end senere på året.

Samtidig er der fortsat ordrer med gamle - og lavere - møllepriser, der skal eksekveres, og det betyder samlet set mindre omsætning i kvartalet til at absorbere omkostningerne.

Analytikeren ser også en risiko for, at garantihensættelser i procent af omsætningen vil forblive høje, hvis Vestas igen foretager hensættelser på de allerede identificerede problemer.

Analytikerkorpsets estimat for ordreindgangen på 2,2 gigawatt får også et par ord med på vejen. Det tal indebærer 0,7 gigawatt i uannoncerede ordrer, hvilket Claus Almer finder "krævende" taget den lidt bløde annoncerede ordreindgang i kvartalet på 1,5 gigawatt i betragtning.

Han regner selv med mere beskedne 500 megawatt i uannonceret ordreindgang i kvartalet, hvor det tal i samme kvartal sidste år lød på 0,2 gigawatt.

- Vi noterer, at en stærk ordreindgang af Nordex (en tyske rival, red) giver en vis optimisme for den europæiske ordreudvikling, som typisk er uannonceret, skriver analytikeren.

Efter et meget stærkt fjerde kvartal på ordresiden vil han ikke lægge for meget vægt på en eventuel ordreskuffelse i det sæsonmæssigt svage første kvartal.

Nordea gentager en købsanbefaling for Vestas-aktien med et kursmål på 245 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab
09:17 Aktier/åbning: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen
08:59 Aab forhandler om salg af Sebastian Otoa
08:42 Obligationer/åbning: Renten stiger fra start - fokus på onsdagens inflationstal
08:31 Johnson & Johnson rygtes tæt på køb af Intra-Cellular i milliardhandel
08:18 Torm steg tocifret fredag: Nordnet peger på oliepriser, sanktioner og kurspres som årsag
08:14 Råvarer: Oliepriserne stiger efter amerikanske sanktioner mod russisk forsyning af råolie
08:08 Aktier/tendens: Stigende renter kan tynge aktierne - Mærsk i fokus
07:54 Ambu får "hold"-anbefaling og lagt 25 pct. til kursmålet hos ABG efter opjustering
07:44 Nordnet: Rentefokus kan ramme aktiemarkedet negativt
07:27 Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
07:06 Obligationer/tendens: Blikket rettet mod onsdagens amerikanske inflationstal
06:44 Sur stemning uden for Kina blandt Mærsks asiatiske rivaler - Cosco stiger oven på regnskab
06:43 Ørsted får sænket kursmålet hos Morgan Stanley
06:41 Valuta: Dollar fortsat i topform efter stærk jobrapport
06:34 Mærsk/Morningstar: Sætter anbefalingen op til "køb"
06:34 Federal Reserves Chicago-afdeling ser stadig lavere renter trods stærk jobrapport
06:34 Bank of America ser nu risiko for renteforhøjelser i USA