Analytikere stemmer i med topchef: Zealands nye fedmedata viser "klar vinder"

Udgivet den 21-06-2024  |  kl. 09:28  |  
Arkiv: Foto

Zealand Pharma har offentliggjort friske fedmedata, der vækker stor begejstring hos både selskabet selv og en række analytikere.

Også investorerne tager godt imod de nye tal og sender aktien op med 23,7 pct. til 800 kr. kort efter åbningen af det danske marked.

Hos Zealand Pharma har topchef Adam Steensberg allerede kaldt data "vanvittigt gode" og samtidig meldt ud, at de dårligt kunne håbe på mere.

Både Goldman Sachs og Kempen har da også efterfølgende kvitteret med højere kursmål for aktien, som i forvejen har haft medvind i årets løb. Hertil har Jefferies givet selskabet positive ord med på vejen, fremgår det af Bloomberg.

Kempens analytiker Suzanne van Voorthuizen mener, at de nye data viser en "klar vinder" i forhold til både sikkerhed og bivirkninger. Hun hæfter sig særligt ved, at studiet indeholder en stor andel mænd, som typisk opnår et mindre vægttab end kvinder. Hertil lå BMI for gruppen generelt lavere fra start, hvilket giver et dårligere udgangspunkt.

Sidstnævnte lægger også Jefferies vægt på, og banken spår på den baggrund mulighed for endnu bedre resultater fremover. Jefferies mener dog, at studiet i forvejen viser resultater tæt på den øvre ende af det ventede.

Det danske selskab kunne sent torsdag offentliggøre de længe ventede foreløbige resultater fra et studie med lægemiddelkandidaten Petrelintid. Der er tale om et såkaldt fase 1b-studie, og midlet er rettet mod behandling af svær overvægt.

Vægttabet landede i toppen af det interval, Zealand selv havde håbet på. Samtidig er bivirkningerne afdæmpede og tegner meget lovende sammenlignet med de typisk kvalmerelaterede bivirkninger, der er forbundet med de to supersællerter Wegovy fra Novo Nordisk og Zepbound fra Eli Lilly, der allerede er på markedet.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB