Antallet af familiehandler når nyt højdepunkt kort før lukketid

Udgivet den 13-03-2019  |  kl. 06:00  |  
Lejligheder i København. (Foto: Boligsiden.dk)

Flere og flere benytter sig af fordelene ved at handle bolig internt i familien, viser tal fra Boligsiden.dk. (Foto: Boligsiden.dk)

Antallet af familiehandler har de seneste år været på himmelflugt, og 2018 markerede endnu et højdepunkt.

Alt i alt blev der sidste år solgt 10.024 boliger iblandt familiemedlemmer, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til året før.

Det viser en opgørelse fra Boligsiden.dk.

Som de tidligere år er der især sket en stigning i antallet af familiehandlede ejerlejligheder. I 2018 blev der således solgt 2.702 af slagsen, hvilket er en stigning på 11 procent i forhold til 2017.

Den primære årsag til udviklingen er de gunstige handelsvilkår for familiehandler, lyder vurderingen fra Birgit Daetz, kommunikationsdirektør ved Boligsiden.dk

Når to familiemedlemmer indgår en bolighandel, kan man prissætte boligen 15 procent under den offentlige vurdering.

"Det betyder, at priserne ligger langt under den reelle værdi på det nuværende marked - især i de store byer – og det giver mulighed for at sælge særdeles billigt. På den måde kan forældre sørge for, at en stor del af gevinsten ved et boligsalg går til barnet," siger Birgit Daetz.

Familiemedlemmer, der handler bolig indbyrdes, skal dog være opmærksomme på, at SKAT ikke er bundet af ejendomsvurderingen, hvis den ikke er udtryk for boligens reelle handelsværdi. Det er derfor en god idé at få boligen vurderet af en ejendomsmægler og indhente bindende svar fra SKAT.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Eksempel på familiehandel i København
Et forældrepar vil sælge en 80 kvadratmeter stor lejlighed til deres barn.

Markedsværdien af lejligheden er ifølge den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København 2,93 millioner kroner.

Ejendomsvurderingen ligger ifølge Boligsiden.dk's tal i gennemsnit 82 procent under salgspriserne i København. Det vil sige, at lejligheden ifølge den offentlige vurdering er 1,61 millioner kroner værd.

Med 15-procentsreglen kan barnet dermed købe lejligheden til omkring 1,4 millioner kroner, uden at forældre eller barnet skal betale skat af gevinsten ved et salg.

Nye vurderinger i 2020

Udviklingen fra 2017 til 2018 følger tendensen fra de seneste fem år. Antallet af familiehandlede ejerlejligheder er således steget med mere end 200 procent siden 2013.

At 2018 bød på endnu et hop i antallet af familiehandler kan også hænge sammen med, at fordelene formentlig forsvinder, når de nye ejendomsvurderinger kommer i 2020.

Når det bliver mindre attraktivt for mange at bruge 15-procentsreglen i 2020, kan det derfor være en god idé at udnytte de gunstige overdragelsesvilkår nu.

"Mange familier vil sikkert fremskynde overdragelsen, fordi de kan se, at vilkårene snart ændres. Derfor tror vi også, at antallet af familiehandler igen vil slå rekord i 2019," siger Birgit Daetz.

Antallet af familiehandler

Boligtype 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Ændring fra 2017 til 2018
I alt 5983 7339 8605 8606 9607 10024 4 %
Ejerlejlighed 880 1249 1801 2001 2427 2702 11 %
Fritidsbolig 1494 1898 2083 1807 1893 2076 10 %
Rækkehus 312 351 466 464 544 566 4 %
Villa 3109 3588 3973 4061 4498 4425 -2 %

 

 

 

 

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg