Antallet af forældrekøb trodser forventning om fald

Udgivet den 26-07-2018  |  kl. 06:00  |  
Lejligheder i København. Foto: Boligsiden.dk

Foto: Boligsiden.dk

På lørdag får landets unge at vide, om de er kommet ind på drømmestudiet. Og for mange af dem, der har sikret sig en studieplads, betyder beskeden ikke kun udsigten til en ny fuldtidsbeskæftigelse. Det betyder måske også, at de skal flytte, og det sætter lejeboligmarkedet under pres i de store byer. For nogle af de nye studerende er boligjagten dog lidt nemmere, idet mor og far laver et såkaldt forældrekøb.

Salgstal fra Boligsiden.dk viser, at der fra januar til april blev foretaget 314 forældrekøb af ejerlejligheder på under 75 kvadratmeter i kommunerne Frederiksberg, København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Sammenlignet med samme periode sidste år er der tale om en mindre stigning på otte procent. Og det er en interessant udvikling, lyder det fra Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

"Min forventning var, at vi ville se en nedgang i antallet af forældrekøb i år. Primært fordi vi har nået ekstremt høje prisniveauer i landets studiebyer med København som frontløber. Her kostede en kvadratmeter ejerlejlighed i gennemsnit 40.899 kroner i juni måned. Det er et niveau, som de færreste kan være med på," siger Birgit Daetz, og fortsætter:

"Samtidig blev der i begyndelsen af året indført lånestramninger, der har gjort det sværere at optage boliglån på grund af nye krav til forholdet mellem indtægt og gæld. Det er et klart signal om, at man fra politisk hold gerne vil tøjle priserne, og vi har allerede nu set et dalende salg, som konsekvens af tiltaget. Vi kan derfor ikke forvente de samme heftige prisstigninger de kommende år, som vi har set siden 2015, hvor renten faldt. Den økonomiske gevinst ved et lejlighedskøb kan derfor blive mere usikker end tidligere."

Bedre forretning end at leje

Årsagen til, at der alligevel er sket en vækst i antallet af forældrekøb, kan blandt andet findes i prisen og tilgængeligheden på lejeboliger. Priserne kan gøre det svært at få det økonomiske puslespil til at gå op, hvis man ikke er så heldig at finde en budgetvenlig boligløsning.

"Priserne på lejeboliger er ekstremt høje i studiebyerne. Samtidig er renten lav, og sammenholder man udgifterne, kan det i nogle tilfælde være en bedre forretning at købe en ejerlejlighed til sin søn eller datter fremfor at leje, hvis man har en stor friværdi i sin egen bolig. Med et forældrekøb kan barnet som lejer desuden få boligstøtte, og er der tale om en delelejlighed, bliver lejeindtægten ikke beskattet, hvis barnet udlejer et værelse," forklarer Birgit Daetz.

Ud af de aktuelle forældrekøb er over halvdelen handler, som er foretaget i kommunerne København og Frederiksberg. Her er der i alt solgt 166 ejerlejligheder som forældrekøb i perioden fra januar til april i år. Ser man derimod på, hvor forældrene selv bor, er billedet noget anderledes, idet over halvdelen af køberne ikke selv har adresse i studiebyerne, men i landets mindre byer eller landsbyer.

Lejlighederne, der er handlet som forældrekøb i år, er solgt til en gennemsnitlig pris på 1,7 millioner kroner.

Læs mere på Boligsiden.dk’s forældrekøbsside, hvor du kan finde mere information om forældrekøb samt søge efter egnede boliger i studiebyerne.

Antal forældrekøb i 2017 og 2018

Måned 2017 (jan-april) 2018 (jan-april)
Januar 78 74
Februar 55 67
Marts 89 99
April 70 74
I alt 292 314

(Sådan gjorde vi: Tallene er baseret på boligejere, der har købt en ejerlejlighed udover deres helårsbolig. Forældrekøbet er defineret som værende en ejerlejlighed på mindre end 75 kvm med en maks.pris på 3 mio. kr. Ejeren må ikke eje flere lejligheder på én gang, således at købere med investering som formål undgås i statistikken. Kommunerne Frederiksberg, København, Aalborg, Aarhus og Odense indgår i opgørelsen. Kilde: Boligsiden.dk)

Salgspriser på forældrekøb i studiebyerne

Kommune Gn.snitlig salgspris 2017 (jan-april) Gn.snitlig salgspris 2018 (jan-april)
København 1.738.595 kr. 1.807.174 kr.
Frederiksberg 1.795.486 kr. 2.219.462 kr.
Odense 856.886 kr. 987.229 kr.
Aarhus 1.633.676 kr. 1.803.283 kr.
Aalborg 912.241 kr. 1.233.984 kr.

(Tabellen viser den gennemsnitlige salgspris på forældrekøbslejligheder i de største, studierelevante kommuner. Prisen er baseret på handler i perioden fra januar til april i henholdsvis 2017 og 2018. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

10:04 Tysk erhvervstillid dykker mere end ventet
09:37 Aarsleff får løftet kursmålet efter opjustering: Danske Bank spår stærkt momentum fortsætte
09:19 Aktier/åbning: Vestas og Bavarian går til tops i positivt marked
09:17 Commerzbank sendes i hullet: Italiensk bejler har fundet et andet opkøb
08:52 Obligationer/åbning: Tiårig rente trykkes under 2 pct. - øget tro på stor rentenedsættelse
08:20 Aktier/tendens: Stigninger i sigte - hårdt prøvede Vestas får rygklap af tysk storbank
08:20 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:19 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:03 ECB's cheføkonom ser en ende på den restriktive pengepolitik i 2025
07:25 Trump udpeger Scott Bessent til finansminister: "3-3-3-politik" skal sikre fremgang
07:24 Obligationer/tendens: Politisk udnævnelse sender renterne ned
07:17 Råvarer: Olieprisen lidt ned efter hektisk uge med øgede geopolitiske spændinger
07:00 Genmab får barberet kursmålet: Jefferies afventer nyt om option på Darzalex-arvtager
06:47 Asien: Bred fremgang på nær Kina efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
06:35 Bavarian: WHO ser fortsat mpox-udbrud som en global sundhedskrise
06:34 Vestas får dugfrisk købsanbefaling af tysk storbank
06:34 COP 29 topmøde ender med milliard-mål for klimahjælp til ulande
06:32 Valuta: Dollar svækkes fra stærkeste niveau i næsten to år mod euro
06:30 Kalender med link - mandag den 25. november
17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse