APM Terminals åbner kontor i Hongkong

Udgivet den 19-03-2012  |  kl. 08:09  |  

A.P. Møller - Mærsks havneoperatørdivision APM Terminals meddelte fredag, at selskabet har åbnet et nyt kontor i Hongkong, der skal understøtte samarbejdet med APM Terminals asiatiske kunder.

- Vi vil gerne være mere en ressourcepartner der tilbyder intelligente løsninger fremfor blot at være sælger. Så vi har øget vores kunde-team med personer, der har siddet på seniorpositioner i containerrederi- og logistikforretningen. 13 af vores 20 største kunder er baseret i Asien, hvorfor det var vigtigt at etablere et salgskontor i denne dynamiske region og Hongkong, der er et af verdens vigtigste forretningscentre, blev valgt som den ideelle placering, som skal dække den asiatiske region, udtaler driftsdirektør og tidligere administrerende direktør for den asiatiske region hos APM Terminals Martin Gaard Christiansen i ifølge en pressemeddelelse fra selskabet.

Det nye kontor skal servicere kunder, der er baseret i Hongkong, fastlands-Kina, Singapore, Taiwan, Sydkorea og Japan. APM Terminals har på nuværende tidspunkt regionalt hovedkontor i Shanghai og opererer sammenlagt 11 havneterminaler i Kina og Japan.

- Partnerskab mellem kunder, rederier og terminaloperatører vil være nøglen til at finde fælles værdi og eliminere spild i forsyningskæden, og for at opnå dette, er parterne nødt til at have tillidsfulde relationer, som er bygget ved at arbejde tæt med hinanden, udtaler Martin Gaard Christiansen endvidere.

Asien og i særdeleshed Kina er massive spillere på det globale containerhavnsmarked. Verdens otte største havne målt på håndterede tyvefodscontainere (teu) ligger netop i Kina, Singapore og Sydkorea. Ydermere findes 14 af verdens 20 største havne i Asien. Kina alene repræsenterer 9 af disse.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

10:05 Britiske Mulberry sendes op på afvisning af købstilbud
09:32 Aktier/åbning: Bavarian går frem i rødt C25 efter godkendelse på koppevaccine
09:23 Danmark/AL: Ser fornuftig vækst fortsætte for dansk økonomi
09:06 Bavarian Nordic får godkendt koppevaccine for 12-17 årige hos WHO
08:55 Obligationer/åbning: Små rentefald på dag uden store nøgletal
08:50 Amerikanske Pfizer får grønt lys til blødermiddel af FDA
08:19 Jyske Bank kalder kinesiske hjælpepakke for "en skuffende stimulusmelding"
08:12 ATP-topchef om konkurstruet milliardprojekt: Afspejler et Europa i dyb krise
08:09 Fortrolig rapport: Finanstilsynet kaldte Nordeas overvågning af kunder "tilfredsstillende"
08:07 Aktier/tendens: Udsigt til let stigende aktier på ellers begivenshedsfattig dag
07:43 Demant tager markedsandele for salg til amerikanske veteraner - mens GN dykker en anelse
07:16 Råvarer: Oliepriserne falder efter skuffende stimulusmeldinger fra Kina
07:12 Obligationer/tendens: Udsigt til lidt højere renter på makrofattig dag
06:50 Asien: Fremgang på aktiemarkederne - tvetydige signaler om kinesisk stimilus
06:35 Rentelempelser stadig på sporet trods varmere inflationsrapport
06:35 Novo Nordisk kan stå over for mange fedmeudfordrere i 2029
06:32 Valuta: Dollar starter ugen lettere styrket under tynd handel med lykket i Tokyo
06:30 Kalender med link - mandag den 14. oktober
17:49 Europa/lukning: Britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg på plusdag
17:09 Fredagens aktier: Tryg tog hul på dansk regnskabssæson med bravur