Apple får femte sænkede anbefaling på stribe: Skepsis omkring iPhone-salg op til regnskab
Apple er blevet ramt af sin femte sænkning af anbefalingen i januar onsdag, hvor analysehuset Oppenheimer har sænket sin til "market perform" fra "outperform".
Dermed slutter Oppenheimer sig til koret af nu fem børshuse, der ser skeptisk på aktien frem mod iPhone-producentens regnskab for første kvartal, der offentliggøres torsdag efter amerikansk børslukketid.
Ligesom Oppenheimer har også Jefferies, Moffetnathanson, Loop Capital og DBS Bank sænket anbefalingen. Det gør ifølge Bloomberg News aktien i Apple til næsten den mindst anbefalede aktie i megacap-segmentet - kun overgået af Tesla.
Alle børshusene er også enige om årsagen til den sænkede anbefaling - usikkerhed om salget og væksten for Apples iPhone.
Analytiker Martin Yang fra Oppenheimer påpeger ifølge Bloomberg News "en todelt udfordring forud for iPhone-væksten". Udfordringerne tæller stigende konkurrence fra Kina og en "mangel på tiltalende Apple Intelligence- og generativ AI-apps til at accelerere enhedsudskiftning på den korte bane".
Apple Intelligence er et system i nyere iPhones, der gennem brug af kunstig intelligens giver brugerne nye funktioner gennem brugen af generativ AI.
Aktien i Apple sætter sig onsdag 1,8 pct. i det amerikanske formarked.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›