Apple står til ørefigen på børsen efter svag efterspørgsel efter iPhone Pro

Udgivet den 16-09-2024  |  kl. 14:35  |  

Apple har udsigt til en rød start på dagen, efter at analytiker Ming-Chi Kuo har vurderet, at forudbestillingerne af den nye Phone 16 Pro-serie er lavere end ventet.

Aktien indikeres 2,4 pct. lavere i 217,20 dollar i mandagens amerikanske formarked.

IPhone 16-seriens første weekend-forudbestillingssalg anslås til omkring 37 mio. enheder, hvilket er et fald på omkring 12,7 pct. i forhold til sidste års salg af iPhone 15-serien i første weekend, skriver Ming-Chi Kuo i sin rapport ifølge Bloomberg News.

Mandag i sidste uge præsenterede Apple på sin "Glowtime"-begivenhed fire kommende iPhone 16-modeller, som alle får indbygget funktioner baseret på kunstig intelligens.

- En af nøglefaktorerne for den lavere end forventede efterspørgsel efter iPhone 16 Pro-serien er, at det vigtigste salgsargument, Apple Intelligence, ikke er tilgængeligt ved lanceringen sammen med iPhone 16-udgivelsen, skriver analytikeren.

Analytikeren henviser også til, at intens konkurrence på det kinesiske marked påvirker efterspørgslen efter iPhones.

Samme negative meldinger om iPhone-efterspørgslen ses også hos JPMorgans analytiker Samik Chatterjee, der også pointerer, at ordreindgangen er kommet langsommere i gang sammenlignet med sidste år for Pro-modellerne, der fortsat er de foretrukne modeller.

MoffettNathanson-analytiker Craig Moffett er heller ikke fornøjet, da han pointerer, at "hvis Apple-investorer håbede, at de amerikanske mobiloperatører ville give et boost til salget af den nyeste iPhone... ja, de vil blive skuffede."

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding
13:18 Bank of England sænker renten for anden gang i år
13:09 Europa/aktier: It og materialer fører an i europæisk aktieoptur
13:03 Bank of England sænker renten 25 basispoint
12:27 Obligationer/middag: Politisk kaos i Tyskland sender renterne opad
12:03 Alm. Brand Group vinder markedsandele i Privat - har sagt farvel til kunder i Erhverv
11:56 Aktier/middag: Regnskabstrekløver trækker C25 i vejret mens Novo tynger
10:56 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
10:40 Novo fortsætter ned - kommentarer om 2025 spøger
10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning