Arbejdernes Landsbank overtager 4.000 privatkunder fra Roskilde Bank

Udgivet den 20-01-2011  |  kl. 09:44  |  

Nu kan Arbejdernes Landsbank inden længe byde velkommen til endnu flere kunder med en fortid i Roskilde Bank, idet banken netop har besluttet at overtage 4.000 privatkunder, som i forbindelse med Roskilde Banks lukning blev kunder i statens selskab, Finansiel Stabilitet.

Det skriver banken i en meddelelse.

Da Roskilde Bank måtte give op i 2008, blev hovedparten af Roskilde Banks filialer, kunder og medarbejdere overtaget af Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank. Fem filialer i hhv. Lyngby, Kalundborg, Frederikssund, København og på Ro's Torv i Roskilde med tilhørende kunder og medarbejdere blev overtaget af Arbejdernes Landsbank.

- Da vi i 2008 købte de fem filialer fra Roskilde Bank, var det med baggrund i et naturligt forretningsmæssigt potentiale i de pågældende filialer. Det er med samme afsæt, at vi nu har valgt at overtage de ca. 4.000 privatkunder, som forblev i statens selskab, Finansiel Stabilitet. Vi er samtidig glade for en løsning, der kommer branchen og staten til gode, og som ikke mindst skaber ro og tryghed for de mange kunder og medarbejdere, som kom i klemme i forbindelse med lukningen, siger Gert R. Jonassen, ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank, og fortsætter:

- Det er jo ingen hemmelighed, at mange af de kunder, som Staten og Finansiel Stabilitet overtog, havde og fortsat har økonomiske udfordringer. I Arbejdernes Landsbank har vi særlig fokus på at rådgive danskerne om deres privatøkonomi, og vi ser frem til, sammen med de nye kunder, at få skabt et grundlag for at genoprette deres økonomi - til glæde for såvel dem som os.

For at skabe den bedst mulige situation for de 4.000 nye privatkunder opretter Arbejdernes Landsbank en ny, midlertidig filial i Glostrup, hvor medarbejdere fra Arbejdernes Landsbank samt en række medarbejdere, der følger med over til Arbejdernes Landsbank fra Roskilde Bank/Finansiel Stabilitet, sammen vil tage imod kunderne. Hos banken glæder man sig både til at tage imod de nye medarbejdere og de nye kunder:

- Det vigtigste er, at vi får gang i dialogen med kunderne og sammen får skabt en ny start. Derfor vil alle kunderne i løbet af 2011 blive inviteret til et rådgivningsmøde, hvor de i fællesskab med medarbejdere fra banken kan lægge en plan for deres fremtidige økonomi, siger Gert R. Jonassen.

Fra det tidspunkt, hvor den praktiske overførsel af kunderne er blevet gennemført, vil de kunne anvende alle Arbejdernes Landsbanks filialer til almindelige, daglige bankforretninger. Når kunden har fået aftalt en god og bæredygtig plan, vil hun eller han blive overført til en af de eksisterende filialer - typisk i nærheden af kundens bopæl.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:56 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for nye pristal
08:37 Japanske bilgiganter Honda og Nissan dropper fusion - NY1
08:33 Finsk FLS-konkurrent overrasker med højere udbytte end ventet
08:28 NNIT/SEB: Kursmål sænkes til 121 kr. fra 153 kr. af SEB - fastholder "køb"
08:27 Britisk økonomi voksede overraskende i fjerde kvartal
08:18 Råvarer: Oliepriserne falder efter en potentiel fredsaftale mellem Rusland og Ukraine
08:06 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte på øget fredshåb med fokus på regnskabsaktuelle Genmab
07:13 Obligationer/tendens: Mindre rentefald i sigte med øjnene rettet mod nye pristal
07:07 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:35 Genmab planlægger tilbagekøb af omkring 1,9 mio. egne aktier
06:35 Genmabs topchef om vigtig partnerafgørelse: Langsigtede investorer sidder på deres hænder
06:35 Genmab/Sydbank: Stærk prognose og flot bundlinje men option spøger stadig
06:35 Genmabs guldæg slår forventningerne - bundlinjen klart bedre end forudset
06:32 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:32 Valuta: Amerikansk inflation og politik præger handlen
06:32 USA/T-bond: Renterne blev blæst i vejret af "skrækkelig" inflationsrapport
06:32 USA/lukning: Lyft blev straffet for svag prognose i inflationsforskrækket marked
06:30 Kalender med link - torsdag den 13. februar
17:49 Europa/lukning: Bryggerigiganten Heineken sejrede i rekordindeks
17:43 Genmabs guldæg slår forventningerne - bundlinjen klart bedre end forudset