Arve Nilsson opstilles til bestyrelsen og opfølgning på planlagt kapitalforhøjelse

Udgivet den 06-03-2019  |  kl. 08:28  |  

Selskabsmeddelelse nr. 7 - 2019
København, 6. marts  2019

Arve Nilsson opstilles til bestyrelsen samt opdatering angående planlagt kapitalforhøjelse

GreenMobilitys bestyrelse indstiller Arve Nilsson til valg til bestyrelsen på selskabets ordinære generalforsamling den 25. april 2019. Arve Nilsson har siden 2015 været Investeringsansvarlig for Følsgaard Invest, Følsgaardhuset Family Office.  Arve Nilsson har en lang karriere fra den finansielle sektor og var i en periode på 16 år ansat i Carnegie i København og London. Han vil indtræde i bestyrelsen i stedet for Pia Kleist Giersløv Jørgensen, der ikke ønsker at genopstille.

Som tidligere kommunikeret, har GreenMobility engageret ABG Sundal Collier som finansiel rådgiver i forbindelse med den påtænkte kapitalforhøjelse, hvor det er hensigten at rejse et beløb i størrelsesorden DKK 35 - 50 millioner til markedskurs i løbet af første halvår af 2019.

Provenuet fra kapitalforhøjelsen skal blandt andet være medvirkende til at understøtte GreenMobility's vækststrategi, hvor ambitionen er at GreenMobility ved udgangen af 2021 vil være tilstede i mere end 15 byer med over 450.000 brugere.

GreenMobility har desuden løbende dialoger med potentielle strategiske partnere, hvilket på sigt potentielt kan udmønte sig i et strategisk samarbejde og med et eventuelt kapitalindskud til GreenMobility. Der kan ikke gives sikkerhed for, at de løbende dialoger udmønter sig i egentlige samarbejder eller kapitalindskud.

Efter gennemførelsen af kapitalforhøjelsen har GreenMobility til hensigt at arbejde hen imod en notering på hovedmarkedet i København, Nasdaq Copenhagen, indenfor 12 måneder.

Yderligere oplysninger:
Henrik Isaksen, adm. direktør, tlf. 4059 4000
GreenMobility A/S, Hillerødgade 30A, 2200 København N, CVR: 35521585 www.greenmobility.com

Certified Advisor
Kapital Partner
Jesper Ilsøe, +45 26 80 27 28, ji@kapitalpartner.dk 
Jernbanegade 4, 3th, 1608 København V
+45 8988 7846
info@kapitalpartner.dk

GreenMobility tilbyder den moderne byboer enkel, fleksibel og bæredygtig transport i form af elektriske delebybiler, som brugerne har adgang til via GreenMobility app'en. Kørslen betales per minut. I dag opererer GreenMobility 400 biler i København, og 250 biler i Oslo i samarbejde med NSB. Flere end 48.000 personer har nu tilmeldt sig GreenMobility.

Drevet af globale megatrends ser GreenMobility et hurtigt voksende marked for delebiler i storbyer, der efterspørger grøn transport til sine borgere, så behovet for personbiler mindskes. GreenMobilitys ambition er at være blandt de førende globale udbydere af grønne delebilsløsninger. GreenMobility er noteret på Nasdaq First North i København.

Vigtig meddelelse

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt og intet heri udgør et offentligt udbud om at købe værdipapirer udstedt af GreenMobility. Denne meddelelse er ikke, direkte eller indirekte, beregnet til distribution til eller offentliggørelse i eller til en sådan jurisdiktion, hvor offentliggørelse eller distribution ville være uretmæssig.

Forhold behandlet i denne meddelelse kan udgøre fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på forskellige antagelser, hvoraf mange er baseret på yderligere antagelser. Disse antagelser i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, som er svære eller umulige at forudsige og er uden for kontrol, der kan bevirke, at de faktiske begivenheder afviger væsentligt fra forventningerne, der er udtrykt eller hentydet til i denne meddelelse ved sådanne fremadrettede udsagn.

 


Vedhæftet fil

ANSelskabsmeddelelse

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:08 Sydbank-topchef superglad for regnskabet: Uden diskussion det bedste blandt SIFI-bankerne
12:00 Lollands Bank leverer trecifret millionoverskud for andet år på stribe
11:54 Obligationer/middag: Mindre rentefald i kølvandet af rentenedtur i USA
11:51 Lego-familiens pengetank sælger stort ud af ISS-aktier til rabatpris
11:45 Zealands budget for 2025 har berettigelse: Jefferies venter stærkt første halvår
11:40 Aktier/middag: Novonesis og jyske storbanker trækker smilene frem
10:52 Indian rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
09:29 Aktier/åbning: Unibrew til bunds på skuffende regnskab - Novonesis belønnes
09:10 Ølgigant leverer bedre end ventet
09:00 Leo Pharma arbejder sig videre mod børsen: Ser kraftig forbedring af lønsomheden i 2025
08:57 Obligationer/åbning: Uændret rente trods svage tyske forbrugertal
08:56 Sydbanks regnskab skæmmes af nedskrivninger og resultatnedgang i vente i 2025
08:37 Aktier/tendens: Jyske Bank øger udbyttet mens Unibrew og Novonesis skuffer
07:58 Jyske Bank ser nedgang i 2025 og modvinden mærkes allerede i fjerde kvartal 2024
07:54 TCM ender i toppen af prognosespænd og ser med forsigtig optimisme på 2025
07:49 Ørsteds kursmål sænkes til 330 kr. fra 360 kr. af Deutsche Bank
07:42 Jyske Bank vil købe egne aktier for 2,25 mia. kr. og udbetale udbytte på 24 kr.
07:28 Unibrews kursmål hæves til 650 kr. fra 620 mio. kr. hos Nordea
07:25 Ølgigant leverer bedre end ventet
07:09 Råvarer: Olieprisen under fortsat pres fra skuffende forbrugertal