Asien: Aktiernes optur fortsætter i Tokyo i ufortrødent højt tempo

Udgivet den 07-10-2024  |  kl. 06:37  |  

Den asiatiske aktieoptur er intakt mandag, mens de kinesiske aktieinvestorer på fastlandet fortsat holder fri for den kinesiske nationaldag.

Generelt bliver de asiatiske aktier presset op, efter at fredagens amerikanske arbejdsmarkedsdata har har udvisket frygten for en amerikansk recession, mens risikoappetitten til gengæld får i både pose og i sæk efter en uventet seks måneders høj jobskabelse i USA i september.

- Reaktionen på markederne siger noget om, hvad de vigtigste temaer og risici for markedsdeltagere er i øjeblikket - økonomisk vækst og effekten for aktierne på den fremtidige indtjening, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan presses op med 0,4 pct., men de amerikanske indeksfutures har svinget tæt om nul og ved 6-tiden indikerer små kursfald på under 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo læner investorerne sig op ad en stærkt svækket yen. En svag valuta giver de store eksportvirksomheder en hjælpende hånd i salgsarbejdet, mens de lysere økonomiske forhold i USA og Kina lokker aktieinvestorerne til.

Nikkei-indekset stiger 2,1 pct., og Topix-indekset øger 1,9 pct.

Samtidig puster de seneste kinesiske stimuli til gløderne og lægger en solid bund under børsen i Hongkong.

Hang Seng stiger 1,2 pct., og indekset er nu steget over 20 pct., siden de første stimuli blev søsat for to uger siden.

Kospi-indekset i Seoul stiger 1,6 pct., og Taiex-indekset i Taipei øger 1,2 pct., mens Singapores Strait Times-indeks begrænser stigningen til 0,2 pct.

Sydneys ASX-indeks står til at lukke med et plus på 0,7 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +2,1
Topix +1,9
Hongkongs Hang Seng +1,2
China Shanghai Composite Lukket
China CSI 300 Lukket
Taiwan Taiex +1,2
Sydkoreas Kospi +1,6
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI +0,2
Sydney ASX 200 +0,7

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

09:54 RBC ser klart potentiale i Coloplast og løfter anbefaling til positivt terræn
09:40 Europæiske forsvarsaktier brager i vejret efter weekendens Ukraine-topmøde
09:15 Aktier/åbning: Gubra lægger en fjerdedel til værdien efter milliardaftale
09:09 Torm får snittet kursmålet til hos Pareto inden regnskab
09:01 Obligationer/åbning: Renterne vender rundt og stiger fra start i positivt marked
08:50 Råvarer: Oliepriserne stiger - kinesisk produktionsdata øger optimismen
08:46 Europæiske forsvarsaktier banker i vejret inden åbningen
08:35 Aktier/tendens: Gubra i fokus med milliardaftale - mulig fredsaftale i Ukraine giver håb
08:22 Gubra kan være på vej mod stor kursstigning efter gigantaftale med Abbvie
08:14 Coloplast får løftet anbefalingen til positivt territorium hos RBC
07:54 Gubra indgår aftale til 2,5 mia. kr: Skal udvikle nyt fedmemiddel
07:46 Gubra indgår aftale til 2,5 mia. kr: Skal udvikle nyt fedmemiddel
07:23 Obligationer/tendens: Renterne kan fortsætte nedtur fra starten af ventet volatil uge
06:47 Valuta: Euro genvinder det tabte oven på London-mødet om Ukraine
06:35 Bavarian Nordic får længe ventet grønt lys i Europa for chikungunya-vaccine
06:35 Fransk Mærsk-rival med stor vækst i 2024 - gør sig klar på Trump-told
06:34 Trump sætter navn på fem kryptovalutaer til statslig reserve
06:32 Asien: Positive investorer afventer hjælpepakke fra Beijing
06:32 USA/T-bond: Svage forbrugertal fornyede troen på rentenedsættelser
06:32 USA/lukning: Slutspurt sende aktier pænt op trods bizart møde i Det Hvide Hus