Asien: Fremgang efter rædselsuge

Udgivet den 25-03-2013  |  kl. 07:01  |  

Eurogruppen godkendte natten til mandag den redningsplan, som Cypern, EU og Den Internationale Valutafond var blevet enige om, og det sætter sit præg på de asiatiske aktiemarkeder.

Asien oplevede i sidste uge sin største ugentlige tilbagegang i syv måneder på bekymring for, at situationen i Cypern kan forværre krisen i eurozonen. Med aftalen er den bekymring ryddet af vejen, og det vækker optimisme.

- Markederne er begyndt at antage, at hver gang en af disse mindre kriser dukker op i Europa, så bliver en løsning altid fundet. Det er godt nyt, siger Stephen Halmarick fra Colonial First State Global Asset Management til Bloomberg News.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en fremgang på 1 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.

Især de japanske aktier nyder godt af optimismen mandag. Foruden de forbedrede udsigter for den europæiske økonomi, byder mandag morgen også på en svækkelse af landets valuta, yen, og det er positivt for landets mange eksportafhængige selskaber.

Sony, som har 20 pct. af sit salg i Europa, stiger 2,5 pct., mens bilproducenten Toyota stiger 1,3 pct.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 1,8 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 1,1 pct.

Kina går til gengæld imod strømmen i Asien mandag med mindre fald til landets aktier. Telefonproducenten ZTE fører med en tilbagegang på 4,2 pct. an i et generelt fald til teleaktierne i Kina.

De kinesiske børser i Shanghai og Shenzhen oplever et fald på henholdsvis 0,2 og 0,4 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 0,7 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,8 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger med 1,3 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,5 pct. Landets største byggeselskab Leighton stiger 4,3 pct. oven på udnævnelsen af Bob Humphris til ny bestyrelsesformand.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 1,84

Topix 1,12

Hongkongs Hang Seng 0,65

China Shanghai Composite -0,19

China Shenzhen Composite -0,40

Taiwan Taiex 0,77

Sydkoreas Kospi 1,31

Indiens BSE Sensex 0,63

Singapores STI 0,51

Sydney ASX 200 0,46

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.34

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse
11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem