Asien: Generel negativ stemning sender aktierne ned

Udgivet den 24-03-2023  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger med en overordnet negativ tendens fredag, hvor investorernes fortsatte bekymringer for bankernes stabilitet, efter de seneste renteforhøjelser fra de store centralbanker, fortsat medfører en trykket stemning.

- Bundlinjen er, at Federal Reserve har hævet renterne aggressivt, og de vil uvægerligt blive ved, indtil et eller andet bryder sammen. Men i øjeblikket er de ikke sikre på, om noget er brudt sammen eller ej, på trods af uroen i bankerne, siger cheføkonom Shane Oliver fra AMP i Sydney ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,6 pct.

De amerikanske futures indikerer en marginal positiv åbning med kursstigninger på under 0,1 pct. for de tre store amerikanske aktieindeks, når handlen i New York åbner fredag.

Investorerne i Tokyo holder sig tilbage, efter data for aktiviteten i fremstillingssektoren tidligere fredag vise fortsat fald for femte måned i træk og afspejler en vigende global efterspørgsel, mens kerneinflationsdata for februar indikerer fortsat prispres.

Nikkei 225-indekset falder 0,4 pct. og Topix-indekset viger 0,3 pct.

De kinesiske aktiemarkeder er i samme halvsure tilstand både på det kinesiske fastland og i Hongkong.

Investorerne er nervøse over de tilstadighed øgede geopolitiske spændinger mellem Kina og USA, hvilket dæmper stemningen.

Shanghai Composite ligger med et minus på 0,5 pct., CSI 300 falder 0,3 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks viger 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,4
Topix -0,3
Hongkongs Hang Seng -0,2
China Shanghai Composite -0,5
China CSI 300 -0,3
Taiwan Taiex +0,2
Sydkoreas Kospi -0,7
Indiens BSE Sensex -0,1
Singapores STI 0,0
Sydney ASX 200 -0,2

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Vodafone træk ned efter fusionsskriverier
17:41 ALK-direktør efter positivt fase 3-studie: Erfaringerne fra Japan er lovende
17:06 Torsdagens obligationer: Renter sendt tilbage efter ledighedstal fra USA
17:04 Torsdagens aktier: Ørsted og Mærsk sørgede for plus i C25 trods dukkert til Pandora
16:49 ALK-Abelló har succesrige resultater med husstøvmidetablet til børn
15:51 Pandora-konkurrenten Signets nedjusteringer river begge aktier med ned
15:46 USA/åbning: Signet og Gamestop dykker mens indeks stiger marginalt
15:41 Ørsted sænker målsætning for havvind efter omkostningspres
15:33 Valuta: Dollar taber lidt ekstra efter stigning i nyledige i USA
15:20 Vestas henter kontrakt i Finland på komplet opførelse af to parker
15:05 Jyske Bank fjerner kurtage på køb og salg via aktiesparekonto
14:34 Flere amerikanere meldte sig ledige i sidste uge
14:23 USA/tendens: Signet ses dratte ned fra åbningen i ellers fladt marked
13:14 Pandora-konkurrenten Signets nedjusteringer river begge aktier med ned
13:05 Europa/aktier: Accelereret spareprogram sender Autoliv op i fladt marked
12:57 Ørsted-chef til investorer: I kan stole på vores investeringsbeslutninger
12:12 Ørsted-chef til investorer: I kan stole på vores investeringsbeslutninger
12:11 Obligationer/middag: Renterne fortsætter i vejret op til næste uges rentemøder
12:10 SAS-analytiker efter nye tal: "Noget af det bedste jeg har set længe"
12:01 Novo: Sygekasser i USA drøfter vægttabsmidler med lægemiddelstyrelsen