Asien: Investorer tror på pause i Fed-neddrosling

Udgivet den 10-02-2014  |  kl. 07:02  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger med stigninger mandag morgen for fjerde dag i træk.

Fredagens svage jobskabelse i den amerikanske arbejdsmarkedsrapport har givet investorerne et håb om, at den ny topchef for Federal Reserve, Janet Yellen vil indikere en pause i den igangværende neddrosling af de pengepolitiske lempelser, når hun skal tale til de amerikanske politikere tirsdag.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger mandag med et plus på 0,3 pct. først på eftermiddagen i den centralasiatiske tidszone.

- Kurserne er kommet tilbage op, men der er ikke ret meget momentum bag stigningerne. Yellen kommer sandsynligvis til at holde en pause i neddroslingen inden for de næste par møder, efter de seneste dårlige arbejdsmarkeds-rapporter. Der er stadig en masse spørgsmålstegn vedrørende den japanske økonomi. Kinas økonomiske vækst vil aftage, da regeringen forsøger at stramme likviditeten, siger aktiestrateg Matthew Sherwood fra Perpetual Ltd i Sydney til Bloomberg News.

I Tokyo har ny statistik viste et fortsat underskud på betalingsbalancen. Det afholder dog ikke investorerne fra at købe op i aktiemarkedet, der samtidig får støtte fra en svækkelse af den japanske yen. Det toneangivende Nikkei-indeks stiger 1,5 pct. og det bredere Topix-indeks øger 1,0 pct.

De kinesiske handlere på fastlandet holder sig heller ikke tilbage. En høj vækst i detailsalget i dagene op til det ugelange nytår givet håb om fortsat positive tendenser i produktionen, og Shanghai Composite stiger 1,8 pct., mens CSI 300-indekset hoppe 2,2 pct. op. Hang Seng-indekset i Hongkong ligger til gengæld med et lille minus på under 0,1 pct.

Blandt de øvrige asiatiske børser ligger det australske ASX 200 med et plus på 1,1 pct., og Sydkoreas Kospi-indeks stiger 0,1 pct. falder, mens Singapores Straight Times falder 0,1 pct.

Futures på S&P-indekset ligger mandag med et fald på 0,1 pct. mens Nasdaq-futuren stiger 0,1 pct. i Asien.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 1,5

Topix 1,0

Hongkongs Hang Seng -0,1

China Shanghai Composite 1,8

China CSI 300 2,2

Taiwan Taiex 0,3

Sydkoreas Kospi 0,1

Indiens BSE Sensex -0,1

Singapores STI -0,2

Sydney ASX 200 1,1

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.35

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024
09:04 Novo og Zealand i store stigninger efter solide Novo-tal og investeringer
08:56 Novo kan gå frem efter regnskab: Jefferies ser dog plusset svinde ind over dagen
08:54 Sydbank-analytiker om Vestas-aktien: Vi kan få en helt speciel oplevelse i dag
08:49 Demant Q4 OVERBLIK: Omsætning lander som ventet mens ny prognose er inden for skiven
08:44 Novo Nordisk skruer igen op for investeringerne: 65 mia. kr. skal sikre udvidet kapacitet
08:43 Obligationer/åbning: Let vigende renter i tråd med global udvikling
08:42 Aktier/tendens: Novo Nordisk slog estimater på næsten alle parametre
07:27 Mærsks konkurrenter i Asien med pæn fremgang onsdag
07:03 Obligationer/tendens: Let vigende renter efter lette globale rentefald
07:03 Nissan trækker sig fra fusionsaftale med Honda
06:50 Embla Medical spår fastholdt vækst og indtjeningsgrad i 2025: Trumps told er en joker
06:43 Asien: Kinesiske kursfald men stigninger i Tokyo, Taipei og Seoul
06:34 Mærsks konkurrenter i Asien med pæn fremgang onsdag
06:34 Vestas spås baghjul på havvind, men dominans til lands
06:32 Asien: Kinesiske kursfald men stigninger i Tokyo, Taipei og Seoul
06:32 Valuta: Kinesiske investorer vender tilbage til en svækket yuan