Asien: Investorerne sikrer de seneste dages gevinster inden amerikansk jobrapport

Udgivet den 05-07-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder er fredag udsat for gevinsthjemtagning efter flere dage med flotte stigninger.

Uden indikationer fra Wall Street, der var lukket for den amerikanske uafhængighedsdag torsdag, foretrækker investorerne at sikre gevinsterne forud for den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der offentliggøres senere på dagen.

Arbejdsmarkedet er det ene af den amerikanske centralbanks mandater, mens det andet er inflationen.

- I betragtning af de seneste tegn på en afkølende økonomi kan jobrapporten blive mere og mere afgørende for Federal Reserve, da de søger efter en begrundelse for at signalere en lempelse af renterne, siger chefstrateg Quincy Krosby fra LPL Financial ifølge Bloomberg News.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,2 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer marginale stigninger på under 0,1 pct. i de tre store aktieindeks i New York, når markedet genåbner fredag.

I Japan åbnede Topix-indekset i rekord inden gevinsthjemtagning satte ind. Og det deraf følgende kursfald er accelereret i de tidlige eftermiddagstimer lokal tid.

Samme billede tegner sig for Nikkei-225 indekset.

Nikkei-225 falder 0,2pct., og Topix indekset dykker 0,5 pct.

Også de kinesiske investorer er tilbageholdende som det også er tilfældet i store dele af resten af regionen.

Hongkongs Hang Seng-indeks dropper 1,1 pct., Shanghai Composite falder 1,1 pct., og CSI 300 ligger med et minus på 1,0 pct.

Børserne i Taipei og Seoul står for dagens grønne islæt på aktiemarkederne. Taiex-indekset stiger 0,1 pct., og Kospi-indekset øger hele 1,2 pct.

Singapores Strait Times dykker derimod 0,6 pct., mens børsen i Sydney står til at lukke med et tab i ASX-indekset på 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,2
Topix -0,5
Hongkongs Hang Seng -1,1
China Shanghai Composite -1,1
China CSI 300 -1,1
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi +1,2
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI -0,6
Sydney ASX 200 -0,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder