Asien: Kinesiske aktier lægger markant fra i ellers negativt dominerede markeder

Udgivet den 21-02-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger stærkt blandet onsdag morgen, hvor de japanske aktier vender den tunge ende nedad, mens de kinesiske aktier er på himmelflugt efter en ellers svær start på dagens handel.

Udsigt til nye kursfald på Wall Street oven på tirsdagens negative udvikling lægger en dæmper på entusiasmen hos især de japanske investorer, mens kinesisk markedsintervention sender Hongkong-aktierne op med over 3 pct.

De amerikanske futures indikerer kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,1-0,3 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

En pludselig stigning i de kombinerede kinesiske aktiver i landets fem mest børshandlede fonde, der afspejler de store onshore benchmarkindeks, tolkes som at statsdrevne fonde har optrappet deres børsintervention.

Sammen med tirsdagens større end forventet rentenedsættelse fra den kinesiske centralbank, People's Bank of China, sender det Hongkong-aktierne til en syv ugers top, hvor især ejendomsudviklerne bliver vindere.

Der florerer spekulationerne om, at Hongkongs regering vil fjerne flere begrænsninger i indeværende måned for at dæmme op for den igangværende nedtur.

Sideløbende har Kina lovet at forbedre gennemsigtigheden.

Shanghai Composite stiger 1,7 pct. og CSI 300 øger 1,8 pct., mens aktierne i Hongkong ligger med en stigning i Hang Seng-indekset på 3,0 pct.

I Tokyo reagerer investorerne negativt på tirsdagens kursfald på Wall Street kombineret med en stærkere japansk yen.

- Det japanske marked starter med kurstab som følge af faldet i de amerikanske aktier, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Nikkei 225 viger 0,4 pct., mens Topix-indekset falder 0,3 pct.

De øvrige asiatiske børser er den negative stemning dominerende. Taiex-indekset i Taiwan viger 0,2 pct., og i Singapore ligger Strait Times-indekset ligge med et minus på 0,3 pct., mens Seouls Kospi-indeks dropper 0,2 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med et tab på 0,8 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,4
Topix -0,3
Hongkongs Hang Seng +3,0
China Shanghai Composite +1,7
China CSI 300 +1,8
Taiwan Taiex -0,2
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI -0,3
Sydney ASX 200 -0,8

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder