Asien: Massive kursfald fortsætter ved ugens start

Udgivet den 05-08-2024  |  kl. 06:50  |  

Ugen starter med voldsomme kursfald på de asiatiske aktiemarkeder mandag morgen og faldene er udbygget i handelsdagens løb .

Markedet i Tokyo ligger med kursfald på over 7 pct., og også de øvrige markeder med Taipei og Seoul i spidsen får alvorlige klø.

Fredagens svage amerikanske arbejdsmarkedsrapport har udløst udbredt frygt for, at USA er på vej mod en hård landing og recession, og heraf følgende massiv risikoaversion med kraftigt faldende renter og kapitalflugt mod sikkerhed.

Dermed stiger forventningerne til rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der er under beskydning for at være for fodslæbende, da banken havde alle kort på hånden til at imødegå den nuværende nærmest paniske markedsreaktion ved sidste onsdags pengepolitiske møde, men undlod at spille dem optimalt.

- Nu hvor Federal Reserve ser ud til at være væsentligt bagud i forhold til kurven, venter vi en 50 basispoints nedsættelse på mødet i september, efterfulgt af endnu en reduktion på 50 basispoint i november, siger økonom Michael Feroli fra JPMorgan til Reuters.

Økonomen mener samtidig, at der kan argumenteres for en monetær lempelse mellem møderne, især hvis de økonomiske dataene viser yderligere nedgang.

MSCI's APEX 50-indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 3,5 pct.

Samtidig indikerer de amerikanske aktieindeksfutures nye store kursfald i New York i størrelsesordenen 0,8-2,9 pct. i de tre store aktieindeks.

I Tokyo presses aktiemarkedet ikke bare af det internationale udsalg, men rammes også af den fortsatte kraftige styrkelse af japanske yen.

Nikkei indekset falder 7,2 pct., mens Topix-indekset dykker 7,8 pct.

I Taiwan dropper Taiex-indekset 7,6 pct., og Kospi indekset i Sydkorea dykker 7,2 pct., mens Singapores Strait Times falder 3,1 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at lukke med et tab på 3,2 pct.

Kun de kinesisk aktier går i det store og hele fri af udsalget.

Shanghai Composite-indekset stiger 0,1 pct., og CSI 300 øger 0,2 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks ligger med et minus på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -7,2
Topix -7,8
Hongkongs Hang Seng -0,2
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 +0,2
Taiwan Taiex -7,6
Sydkoreas Kospi -7,2
Indiens BSE Sensex -3,3
Singapores STI -3,1
Sydney ASX 200 -3,2

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Ørsted bragede i bund mens svensk investeringsplatform vandt frem
17:33 Amerikansk apotekerkæde falder tungt oven på søgsmål om ulovlige recepter
17:10 Tirsdagens obligationer: Renten faldt minimalt i Europa efter Trumps indsættelse
17:07 Ørsted får skåret kursmålet til hos SEB efter milliardnedskrivning
17:05 Ørsteds markedsværdi dykker med tocifret milliardbeløb efter nedskrivning
17:03 Tirsdagens aktier: Ørsted styrtdykkede efter chok fra USA mens Novo fik revanche
15:54 Ørsted får skåret stor luns af kursmålet hos Morningstar
15:45 ECB når sit inflationsmål i midten af i år spår Nagel
15:44 USA/åbning: Optimistiske investorer sender indeks op på første handelsdag med ny præsident
15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche