Asien: Negative fortegn hele vejen rundt

Udgivet den 03-08-2023  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske markeder handler med røde fortegn torsdag og spejler udviklingen på Wall Street, der blev præget af hurtig gevinstsikring efter at kreditvurderingsbureauet Fitch nedjusterede amerikansk statsgæld.

Nu ser investorerne frem mod dagens regnskaber fra blandt andet Apple og Amazon, mens fredagens amerikanske arbejdsmarkedsrapport afventes.

- Jeg går ud fra, at selv om man kan argumentere for, at Fitch-nedgraderingen er forældet, tror jeg, vi har set bevægelser nok til, at nogle er bange for at brænde fingrene og sætter spørgsmålstegn ved de nuværende højder, siger analytiker Matt Simpson fra City Index i Brisbane til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,2 pct. efter onsdagens drop på 2,3 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer til gengæld små stigninger på omkring 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere torsdag.

I Tokyo fortsætter kursfaldene, der onsdag accelererede til det største drop i år.

- Det japanske marked starter med tab efter fald i amerikanske aktier, skriver markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo i et notat ifølge AFP.

Nikkei 225 falder 1,4 pct., og Topix-indekset ligger med et minus på 1,2 pct.

De kinesiske markeder er ligeledes negative omend i knap så høj grad som i Tokyo.

Aktierne i Shanghai viser drop på 0,2 pct. i Shanghai Composite og 0,1 pct. i CSI 300.

I Hongkong er det problemramte kinesiske ejendomsselskab Evergrande Property Service tilbage. Selskabet har været suspenderet siden marts 2022, men er nu kommet så meget på højkant, at handlen kan genoptages.

Aktien starter med et drop på 49 pct. i forhold til den seneste notering for knap halvandet år siden. Aktien toppede i februar 2021, men har siden mistet 94 pct. af værdien.

Hang Seng-indeks ligger med et fald på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,4
Topix -1,2
Hongkongs Hang Seng -0,3
China Shanghai Composite -0,2
China CSI 300 -0,1
Taiwan Taiex -1,9
Sydkoreas Kospi -0,8
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 -0,6

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:32 USA: Varige goder steg uventet i april
14:31 USA/tendens: Tech-aktier bringer optimismen tilbage efter mismod og inflationsfrygt
14:20 Goldman Sachs skubber rentesænking i USA fra juli til september
14:03 Tørlastindeks stiger 0,1 pct. til 1797 point
13:33 Novos Ozempic reducerer risikoen for nyresygdom: Bekræfter hovedkonklusion
13:14 Europa/middag: Danske aktier tager top og bund i rødt europæisk indeks
12:11 Obligationer/middag: Renter siver let efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
12:05 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
11:56 ISS forlænger kæmpekontrakt med Barclays
11:44 Aktier/middag: Zealand og Genmab synkers til bunds mens Mærsk stiger efter ratetal
11:42 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
09:52 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
09:22 Aktier/åbning: Zealand Pharma i pænt dyk efter data - Mærsk stiger på ratetal
09:19 Mærsk nyder godt af fortsatte ratestigninger: Priser er steget 39 pct. på tre uger
08:47 Obligationer/åbning: Rolig start efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
08:23 Tysk økonomi vokser i første kvartal - sunder sig efter sløjt 2023
08:22 Dansk erhvervstillid rammer højeste niveau siden april 2022
08:00 Virksomhederne forventer stigende beskæftigelse
07:55 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
07:44 Aktier/tendens: Novo, Mærsk og Zealand Pharma i fokus i ventet rød start