Asien: Positiv ugestart i afdæmpet tone

Udgivet den 08-04-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder har startet ugen med en afdæmpet, men positiv tone mandag, hvor hovedparten af investorerne læner sig op ad fredagens positive lukning på Wall Street i New York.

Markedsdeltagerne afventer ugens vigtige amerikanske forbrugerprisrapport, der vil lægge endnu et lod i vægtskålen, der måler sandsynligheden for, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, eventuelt vil begynde at sænke renten.

- Modstandsdygtige økonomiske data er et tveægget sværd for markedet. På den positive side indikerer robust vækst en økonomi langt fra recession, men det kan også betyde, at Federal Reserve vil holde renten højere i længere tid, skriver analytikere fra ANZ ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,4 pct.

De amerikanske futures indikerer kursfald i de tre toneangivende aktieindeks på 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo er der igen flotte stigninger, om end gevinsterne er aftaget en del efter frokostpausen.

- Det japanske marked starter med gevinster efter stigninger i de amerikanske aktier, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Især teknologiaktierne er efterspurgte.

- Højere priser på de amerikansk chiprelaterede aktier støtter markedet, påpeger økonom Shutaro Yasuda fra Tokai Tokyo Research Institute over for AFP.

Nikkei-indekset stiger 0,9 pct., og Topix-indekset øger 0,8 pct.

Investorerne på det kinesiske fastland er tilbage efter en fire dage lang weekend.

Også her var der plusser i sigte i den indledende handel, men begejstringen er fordampet, og Shanghai Composite viger 0,2 pct., CSI 300 dropper 0,4 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks har vendt en gevinst på 0,3 pct. til et tab i samme størrelsesorden.

Singapores Strait Times-indeks falder 0,1 pct., mens Kospi-indekset i Seoul og Taiex-indekset i Taipei fastholder morgenens pæne plusser på henholdsvis 0,6 pct. og 0,2 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med en gevinst på beskedne 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,9
Topix +0,8
Hongkongs Hang Seng -0,3
China Shanghai Composite -0,2
China CSI 300 -0,4
Taiwan Taiex +0,6
Sydkoreas Kospi +0,2
Indiens BSE Sensex +0,4
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 +0,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Ørsted bragede i bund mens svensk investeringsplatform vandt frem
17:33 Amerikansk apotekerkæde falder tungt oven på søgsmål om ulovlige recepter
17:10 Tirsdagens obligationer: Renten faldt minimalt i Europa efter Trumps indsættelse
17:07 Ørsted får skåret kursmålet til hos SEB efter milliardnedskrivning
17:05 Ørsteds markedsværdi dykker med tocifret milliardbeløb efter nedskrivning
17:03 Tirsdagens aktier: Ørsted styrtdykkede efter chok fra USA mens Novo fik revanche
15:54 Ørsted får skåret stor luns af kursmålet hos Morningstar
15:45 ECB når sit inflationsmål i midten af i år spår Nagel
15:44 USA/åbning: Optimistiske investorer sender indeks op på første handelsdag med ny præsident
15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche