Asien: Stigninger efter fremgang i techselskaber
De asiatiske aktiemarkeder steg fredag i forlængelse af et techdrevent rally på Wall Street.
Amerikanske nøgletal, kommentarer fra centralbankmedlemmer og de øgede geopolitiske spændinger har sat en stopper for stigningerne, der var i slutningen af 2023.
De seneste nøgletal viser blandt andet en inflation, der topper forventningerne og et modstandsdygtigt arbejdsmarked.
- Selv om håbet om hurtige rentenedsættelser for nylig er blevet svækket... er udsigterne til ingen recession for 2024 i USA fortsat et enormt positivt for aktierne, især da det igangværende desinflationspres fra Kina og Tyskland giver den dueagtige modvægt, siger Stephen Innes fra SPI Asset Managements.
Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 1 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 0,3 pct.
Det australske ASX-200-indeks stiger med 1,0 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 2,5 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,8 pct.
Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,5 og 0,3 pct.
Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,2 pct.
Den taiwanske chipproducent TSMC steg mere end 6 pct. og selskabets amerikanske børsnotering havde en fremgang på næsten 10 pct.
Det samme var gældende for flere andre asiatiske techselskaber heriblandt Tokyo Electron og Advantest, der begge steg mere end 5 pct. i Tokyo, mens sydkoreanske Samsung steg næsten 3 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +1,0 |
Topix | +0,3 |
Hongkongs Hang Seng | -0,2 |
China Shanghai Composite | -0,5 |
China CSI 300 | -0,3 |
Taiwan Taiex | +2,5 |
Sydkoreas Kospi | +0,8 |
Indiens BSE Sensex | +0,9 |
Singapores STI | +0,3 |
Sydney ASX 200 | +1,0 |
Indeksværdi klokken 06.15
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯