Asien: Stigninger uden for Japan

Udgivet den 15-11-2018  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder uden for Japan stiger torsdag på baggrund af stigninger i de kinesiske aktier efter rapporter om, at Beijing har afgivet et skriftligt svar på de amerikanske handelskrav.

Amerikanske regeringskilder oplyste sent onsdag, at Kina har sendt et svar på USA's krav om handelsreformer, men gav ingen yderligere detaljer. Men alene det faktum, at de to parter taler sammen, har sendt håb om genoptagelse af forhandlingerne og en afslutning af handelskrigen gennem markedet.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavets aktier uden for Japan stiger 0,2 pct.

Investorerne hilser nyheder over de seneste dage om, at Washington og Beijing har genoptaget uformelle forhandlinger forud for et møde mellem præsidenter Donald Trump og Xi Jinping senere i indeværende måned, velkommen.

Få markedsundersøgere forventer en handelsaftale på dette møde, men håb vokser om, at de kan blive enige om en de-eskalering, mens de to parter forfølger mere detaljerede samtaler.

Japan går mod strømmen med fald i Nikkei-indekset efter drop i især bankaktier efter skuffende indtjeningsprognoser og tab i de amerikanske finansielle papirer.

Samtidig vægter udsalg i de tunge Softbank-aktier på markedet.

De japanske banker har generelt skuffet i regnskaberne for det japansk-forskudte andet kvartal, og også deres helårsprognoser har ikke kunne leve op til forventningerne.

Sumitomo Mitsui Financial Group falder 3 pct., mens Mizuho Financial Group dropper 1,8 pct.

Nikkei-indekset falder 0,6 pct., mens det brede Topix-indeks viger 0,5 pct.

Investorerne i Kina er anderledes optimistiske. Shanghai Composite stiger 0,7 pct., mens CSI 300-indekset ligger med et plus på 0,5 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks øger samtidig 0,4 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med fald på op til 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,6
Topix -0,5
Hongkongs Hang Seng +0,4
China Shanghai Composite +0,7
China CSI 300 +0,5
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi -0,1
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI -0,0
Sydney ASX 200 -0,4

Indeksværdi klokken 05.35.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,90%
 
11/12/18

 
3,14%
 
11/12/18

 
0,50%
 
11/12/18

 
-2,98%
 
11/12/18

 
-3,76%
 
11/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder