Asien: Tokyo-fald opvejes af stigninger i Kina

Udgivet den 31-07-2013  |  kl. 07:02  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger uden en generel retning onsdag morgen. Et fald i de japanske aktier foranlediget af en let styrkelse af den japanske yen, bliver opvejet af stigninger i de kinesiske aktiemarkeder, efter at den kinesiske ledelse har indikeret regeringens vilje til at stabilisere den økonomiske vækst.

Den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde anses for den vigtigste enkeltfaktor for udviklingen, og analytikerne afventer mødets udfald sent onsdag aften.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger med et minus på 0,1 pct. først på eftermiddagen i den centralasiatiske tidszone.

- Markedet vil pløje gennem hvert eneste ord i Federal Reserves erklæring. Det overordnede budskab vil være, at vi vil nærme os en afslutning af de kvantitative lempelser, men det kommer til at blive styret af de kommende økonomiske data, forudsiger aktiechef Bob Van Munster fra Tyndall Investment Management i Sydney i en kommentar til Bloomberg News.

I Tokyo har den japanske yen igen indflydelse på kursudviklingen. En mindre styrkelse af yen slår igennem med kursfald til følge. Det toneangivende Nikkei 225-indeks falder 0,4 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et minus på 0,2 pct.

I Kina er der anderledes positive markeder. Det regerende politbureau vil fastholde en stabil økonomisk vækst og samtidig skærpe de finanspolitiske og økonomiske reformer. Retningslinjerne blev skitseret på et møde i politbureauet under ledelse af præsident Xi Jinping tirsdag. Samtidig forpligtede de politiske ledere sig til at nå de årlige vækstmål.

Shanghai Composite stiger 0,6 pct., mens CSI 300 øger med 0,9 pct. Hongkongs Hang Seng-indeks kan samtidig notere en stigning på 0,2 pct.

Blandt de andre asiatiske børser er der et fald i Taiex-indekset i Taipei på 0,4 pct. Indekset trækkes blandt andet ned at mobiltelefonproducenten HTC der for ottende gang i træk har nedjusteret det forventede kvartalsvise salg. Aktien falder 6,7 pct.

Singapores Straits Times-indeks falder 0,3 pct. og Seouls Kospi-indeks ligger 0,1 pct. lavere, mens Sydneys ASX-indeks til gengæld får glæde af de positive meldinger fra Kina. Sydney-børsens toneangivende indeks stiger 0,6 pct.

Futures på de amerikanske aktieindeks - Dow Jones Industrial Average, S&P 500 og Nasdaq - handles onsdag morgen med plusser på 0,1 pct. i Asien.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 -0,4

Topix -0,2

Hongkongs Hang Seng 0,2

China Shanghai Composite 0,6

China CSI 300 0,9

Taiwan Taiex -0,4

Sydkoreas Kospi -0,1

Indiens BSE Sensex -0,9

Singapores STI -0,3

Sydney ASX 200 0,6

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.30

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:34 Novo-konkurrent på vej med reklamer for fedmemiddel i USA
06:32 Asien: Globale kursfald smitter af mens amerikanske jobdata afventes
06:32 Valuta: Investorerne gør sig klar til ugens sidste og vigtigste begivenhed - jobrapporten
06:32 USA/T-bond: Renter satte sig let torsdag
06:32 USA/lukning: Teknologi-udsalg - tunge fald til Microsoft, Nvidia, Amazon og Meta
06:30 Kalender med link - fredag den 1. november
17:52 Europa/lukning: Stort indeks sætter skidt punktum for den værste aktiemåned i et år
17:08 Torsdagens aktier: Mærsk anførte stærk regnskabstrio - C25 faldt på ny
17:05 Torsdagens obligationer: Tiårig rente flirtede med højeste niveau i næsten to måneder
16:44 Netcompany får løftet kursmålet til 365 kr. fra 345 kr. af Carnegie
16:17 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere