Asien: Udsigt til globale rentereduktioner giver medvind næsten overalt

Udgivet den 08-03-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier er på vej mod et syv måneders højdepunkt fredag, hvor investorerne følger i de globale markeders fodspor i jublen over udsigten til en forestående rentereduktionscyklus uden for Japan ledet af den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Det var dog Den Europæiske Centralbank, der lagde grunden til en potentiel rentenedsættelse i juni efter det pengepolitiske møde torsdag eftermiddag, mens Federal Reservechef Jerome Powell slog samme tone an under torsdag aftens redegørelse for den amerikanske økonomi over for Kongressen.

- Meget forførende ord, når de bliver udtalt af chefen for den amerikanske centralbank i forbindelse med tillid til at reducere renten. Markederne var bestemt ikke blege for at opfatte det som en åben invitation til kapitalisere på en top-rentestigning, siger cheføkonom Vishnu Varathan fra Mizuho Bank i Tokyo til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 1,0 pct., og er på vej til et plus for ugen på næsten 2 pct.

De amerikanske futures indikerer en blandet åbning i de amerikanske hovedindeks med udsving under 0,1 pct., når markedet starter i New York senere på dagen.

Det japanske marked fortsætter op trods en markant styrkelse af den japanske yen.

- Det japanske marked starter med plusser efter stigning i de amerikanske aktier. Men en afventende holdning vil sandsynligvis øges forud for de vigtige amerikanske jobdata, der kommer senere i dag, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Nikkei 225 stiger 0,9 pct., og også Topix-indekset øger 0,9 pct.

De kinesiske aktier på fastlandet har svært ved at finde retningen fredag. Investorerne er fortsat langt fra overbeviste om myndighedernes vækstmål og stimuleringsplaner for indeværende år, mens Hongkong-aktierne følger de globale markeder op på forventninger om rentenedsættelser fra globale centralbanker.

Shanghai Composite stiger 0,1 pct., mens CSI 300 viger 0,1 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks ligger til gengæld med et plus på 1,2 pct.

I Taipei stiger Taiex-indekset 0,5 pct., Kospi-indekset i Seoul øger 0,9 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,6 pct.,

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med en gevinst på 1,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,9
Topix +0,9
Hongkongs Hang Seng +1,2
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 -0,1
Taiwan Taiex +0,5
Sydkoreas Kospi +0,9
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI +0,6
Sydney ASX 200 +1,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder