Asien: Usikkerhed efter japanske stramning mens amerikanske rentemøde afventes

Udgivet den 19-03-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder er uden ensartet retning tirsdag, hvor især de japanske investorer har svært ved at finde melodien.

Usikkerheden skyldes, at den japanske centralbank, Bank of Japan, i et bredt forventet træk har afsluttet otte år med negative renter og gennemført den første stramning i den største monetære revison siden 2007.

Men mange investorer afventer den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde, der indledes i dag og afsluttes i morgen, onsdag.

Alles øjne er rettet mod, om centralbankens renteudvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), vil justere renteforventningen for 2024.

MSCI's indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,6 pct.

De amerikanske futures indikerer en negativ åbning i de amerikanske hovedindeks med kursfald på 0,1-0,3 pct., når markedet starter i New York senere på dagen.

Det japanske Nikkei-indeks har været i yoyo bevægelse mellem gevinst og tab, mens japanske yen er svækket efter Bank of Japans stramning af pengepolitikken.

Det indikerer, at den skelsættende ændring allerede var indregnet i markedet efter uger med politiske indikationer og medierapporter om, at et skifte var nært forestående.

Dag-til-dag renten blev hævet fra -0,1 pct. til 0-0,1 pct. for overskydende reserver, som finansielle institutioner parkerer hos centralbanken.

- Bank of Japan tog det første, foreløbige skridt i retning af normalisering af pengepolitikken. Det store spørgsmål er, hvad der sker derefter, siger cheføkonom Frederic Neumann fra HSBC i Hongkong of fortsætter:

- Bank of Japan vil sandsynligvis finde ud af, at banken er "fanget i nul", idet den ikke er i stand til at løfte de korte renter yderligere i de kommende kvartaler.

Nikkei 225 stiger 0,1 pct., og Topix-indekset øger 0,5 pct.

De kinesiske aktier følger de regionale markeders nedtur, da bekymringer over den til stadighed dybere kinesiske ejendomskrise og bløde indenlandske efterspørgsel mere end afbalancerer tegn på forbedring af fabriksproduktionen.

Seneste tegn på krisen i ejendomssektoren er tiltag fra det kinesiske værdipapirtilsyn, der anklager Evergrande for at puste indtægterne op gennem flere år op til kollapset i koncernen.

Shanghai Composite falder 0,4 pct., og CSI dropper 0,3 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks dykker 1,1 pct.

I Taipei stiger Taiex-indekset 0,1 pct., mens Kospi-indekset i Seoul dropper 1,1 pct.

Singapores Strait Times-indeks er uændret, mens ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med et gevinst på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,1
Topix +0,6
Hongkongs Hang Seng -1,1
China Shanghai Composite -0,4
China CSI 300 -0,3
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi -1,1
Indiens BSE Sensex -0,5
Singapores STI 0,0
Sydney ASX 200 +0,4

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina
10:34 Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned
10:01 Netcompany/CEO: Øget aktietilbagekøbsprogram vidner om tro på selskabet og kunderne
09:36 Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank jorder indledende kursfald
09:24 Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
09:17 Rederiet Norden ramt af svage tankrater: Koster toppen af prognosen
09:05 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:57 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:53 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:47 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:46 Fransk inflation gik lidt frem i oktober mod forventning
08:39 Obligationer/åbning: Rentestigning fra start på stor nøgletalsdag
08:36 Ørsted får sænket anbefaling og kursmål hos Deutsche Bank
08:34 Aktier/tendens: Dagens positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank - NY
08:32 Aktier/tendens: Dagnes positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank