Realkredit/CEO: Svært at fastholde obligationer likvide
Dansk realkredit vil fortsætte kampen for at sikre, at danske realkreditobligationer kan opnå klassifikation som ekstremt likvide aktiver. Lykkes det ikke at opnå den attraktive likviditetsklassifikation vil det betyde højere priser, sagde Realkreditforeningens direktør Carsten Nøddebo på foreningens årsmøde torsdag.
- Vi har fortsat en tro på, at saglige hensyn vejer tungere end en politisk dagsorden. Vi vil i hvert fald fortsat arbejde benhårdt på at fremføre vores saglige argumenter over for de relevante beslutningstagere, sagde Realkreditforeningens administrerende direktør Carsten Nøddebo.
Hvis det alligevel ikke lykkes at fastholde realkreditobligationers status som ekstremt likvide, vil det komme til at påvirke priserne.
- Skulle det ske, at danske realkreditobligationer ikke opnår status som ekstremt likvide fra den 1. januar 2015, så vil vi også tilpasse os denne situation og fortsat tilbyde de velkendte realkreditlån. Men det kommer til at påvirke prisen for låntagerne, sagde Carsten Nøddebo.
Ifølge Nøddebo bliver det ikke nemmere at have likvide obligationer i fremtiden. Han nævnte i den forbindelse, at man er gået fra, at et institut i stedet for én 1-årig og én 2-årig obligation nu er nødt til at have væsentligt flere obligationer.
EBA vurderer, at en obligation â for at være likvid â âkræverâ en volumen på 500 millioner euro â eller cirka 3,7 milliarder kroner.
- Det betyder, at kravet før finanskrisen for hvert institut var en volumen i 1- og 2-årige obligationer på cirka 7 milliarder kroner. Fremover kan âminimumskravetâ til det enkelte institut meget vel stige til i størrelsesordenen 50-60 milliarder kroner i 1- og 2-årige obligationer. Det er et ganske stort beløb. Sammenholdt med det generelle pres for at nedbringe mængden af F1-lån, kan vi sagtens ende i en situation, hvor det kan være svært at bevare alle 1- og 2-årige obligationer som likvide obligationer, vurderede Carsten Nøddebo.
/ritzau/FINANS
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk