Astrazenecas covid-vaccine viser 70 pct. effekt

Udgivet den 23-11-2020  |  kl. 08:11  |  

(Opdateres)

Den covid-19-vaccinekanditat, som Astrazeneca og Oxford University arbejder på at få på markedet, har effekt i gennemsnitligt 70 pct. af tilfældene.

Ved en bestemt dosis har vaccinen vist en endnu højere effekt på 90 pct., skriver Bloomberg News, efter at der er offentliggjort foreløbige resultater fra et studie baseret på 131 covid-19-sager.

Der er ikke fundet alvorlige sikkerhedsforhold relateret til vaccinen.

De seneste uger har også Moderna og Pfizer-Biontech præsenteret opmuntrende data fra fase-3-studier med deres deres covid-vacciner, som har vist effektrater på 94,5-95 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder