Auriga/Cheuvreux: Konkurrenter kan vinde på ødelagte afgrøder
Det franske finanshus Cheuvreux skriver, at ødelagte afgrøder kan være positiv for den tyske gødningsproducent K+S og den schweiziske plantebeskyttelses- og såsædsproducent Syngenta. Det skriver Bloomberg News.
Danske Auriga producerer plantebeskyttelse og er dermed konkurrent til Syngenta og peer til K+S, idet begge selskaber sælger til landbruget.
- Store beskadigelser af vinterhvede, byg og raps i Frankrig og Tyskland kan være positiv for producenter af såsæd og kunstgødning, idet landmændene er nødt til at optrappe brugen af kunstgødning, skriver Cheuvreux.
Skaden på afgrøderne skyldes manglen på et beskyttende lag af sne, og det ventes ifølge finanshuset at medføre højere priser på byg og hvede etc.
Cheuvreux har anbefalingen outperform på K+S, mens Syngenta er på finanshusets anbefalingsliste.
K+S løftes 0,8 pct. til 36,79 euro, og Syngenta stiger 0,5 pct. til 295,80 sfr.