Australien: Stædig inflation er baggrund for uventet rentestigning

Udgivet den 06-06-2023  |  kl. 08:19  |  

Den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, har tirsdag hævet den ledende rente som led i at få dæmpet inflationen.

- Nogle yderligere stramninger af pengepolitikken kan være påkrævet for at sikre, at inflationen vender tilbage til målet inden for en rimelig tidsramme, men det vil afhænge af, hvordan økonomien og inflationen udvikler sig, siger centralbankchef Philip Lowe efter mødet ifølge Bloomberg News.

Rentestigningen på 25 basispoint til 4,10 pct. var en overraskelse for økonomerne, der ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet en fastholdelse på 3,85 pct.

Løftet kommer som konsekvens af den stadig høje inflation og stigende lønninger. Her påpeger centralbankchefen, at blandt andet forbrugerpriserne fortsat er på et ustabilt niveau på 7 pct. mod et mål i niveauet 2-3 pct.

Da nyheden om den uventede rentestigning landede, sendte det både renterne på de australske statsobligationer og kursen på den australske dollar op.

Knap en time efter er renten på den tiårige statsobligation 3,80 pct. mod tidligere 3,76 pct., mens den australske dollar styrkes til 0,6661 amerikanske dollar per australsk fra tidligere 0,6624. Renteløftet kan også mærkes på de australske aktier, hvor ASX 200-indekset tirsdag endte med et fald på 1,2 pct.

Kun 10 ud af 30 økonomer adspurgt af Bloomberg News havde forudset dagens rentestigning. I starten af maj blev renten ligeledes hævet med 25 basispoint, hvor renten blev fastholdt i marts.

.\\˙ MarketWire

Amalie Dinesen

Tags:  macro❯  Australien❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Hollandske banker snublede i skatteforslag på rød dag
17:06 Fredagens aktier: Demant i bund på dag fortsat præget af højere renter - bankerne gik frem
17:05 Hartmann indkalder til ekstraordinær generalforsamling 16. oktober
17:04 Fredagens obligationer: Renten toppede før amerikanske nøgletal - endte med fald
16:40 Hartmann: Dansk Aktionærforening vil samle utilfredse mindretalsaktionærer
16:37 Storbank ser attraktive afkastmuligheder i obligationer de kommende år
15:55 Canadisk finanshus ser Eli Lilly dominere fedmemarkedet i 2030'erne
15:53 Amerikanske indkøbschefers syn på aktiviteten mister momentum i september
15:49 USA/åbning: Grønt pust efter tre dages mismod - opkøb og udsalg på dagsordenen
15:30 Simcorp-topchef efter entré i Deutsche Börse: Står endnu stærkere i konkurrencen
14:45 Minister vil have undersøgt bankers renter til kunderne
14:31 Japanske Mitsui og canadisk partner træffer endelig beslutning om 1 GW havvind i Taiwan
14:27 Amerikansk biotekselskab stiger efter positive forsøg med patienter med blærekræft
14:09 Tørlastindeks forsætter stigning efter kortvarigt dyk
13:43 Svensk teknologiselskab falder tungt efter handelsopdatering
13:34 USA/tendens: Aktierne rejser sig efter dukkert - nyt om Activision, Amazon og Apple
12:58 Hartmann i pæn stigning: Løfter sig et stykke over Stadils indikative bud
12:36 Valuta: Ultralempelig pengepolitik svækker japanske yen
12:09 Hollandske banker falder på forslag om øget beskatning
12:08 Europa/aktier: Renteudsigter presser aktierne - hollandske banker ramt af skat