Australsk koncern rejser 8 mia. euro til europæisk infrastrukturfond

Udgivet den 22-01-2024  |  kl. 07:58  |  

Den amerikanske bank og investeringskoncern Macquarie har rejst 8 mia. euro til en ny infrastrukturfond som følge af investorers appetit for kritiske aktiver. Den nye fond er den største infrastrukturfond udelukkende fokuseret på Europa nogensinde.

Det skriver Financial Times.

- Gabet mellem, hvad der er planlagt af infrastruktur, og hvad der er behov for, er stadig relativ stort. Regeringer over hele verdens evne til at finansiere infrastruktur er samtidig udfordret, og der er derfor et stort behov for den private sektor på det her område, siger Adam Lygoe, der er chef for institutionel og international velstandsdistribution i Macquaries formueforvaltningsafdeling, til avisen.

Macquarie forvalter i alt omkring 170 mia. euro og har købt andele i blandt andet Storbritanniens gasforsyning samt havnen i Newcastle i Skotland. Selskabet har allerede også foretaget investeringer i datacentre, parkeringspladser og i forsyningsbranchen igennem den europæiske infrastrukturfond.

Fonden har som mål at opnå en lav tocifret intern rente. Investorerne i fonden er hovedsageligt pensionsfonde og forsikringsselskaber, men inkluderer også statslige investeringsfonde og mindre investeringsselskaber. Ifølge Adam Lygoe har 92 pct. af investorerne i den nye infrastrukturfond investeret i Macquaries fonde før, skriver Financial Times.

Der har for nylig været en del interesse for infrastruktur, hvilket blandt andet er kommet til udtryk ved, at Blackrock, der er verdens største kapitalforvalte, købte investeringskoncernen Global Infrastructure Partners for 12,5 mia. dollar i begyndelsen af året. General Atlantic erhvervede tidligere i januar den britiske infrastrukturinvestor Actis.

.\\˙ MarketWire

Sebastian Grünfeld

Seneste nyheder

12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op
11:56 Aktier/middag: Carlsberg topper indeks i plus på rentehåb og kinesiske lempelser
11:42 Europæiske olieselskaber rasler til bunds med faldende priser
11:28 Regeringsløfte om hjælpepakker sender kinesiske aktier på bedste ugekurs i et årti
11:11 Netcompany får aftale med udenrigsministeriet om it-system
10:40 Ny Commerzbank-topchef varsler første møde med Unicredit fredag og lover mere udlodning-NY
09:34 Ørsteds anbefaling sænkes til "neutral" hos europæisk børshus
09:30 Jyske Bank ser kursfald i september som god anledning til at købe op i Demant
09:27 Obligationer/åbning: Renten dykker let før en stribe af taler fra centralbank-topfolk
09:21 ISS-rivalen Sodexo sendes baglæns af amerikanske opkøbsplaner
09:14 Aktier/åbning: Mærsk og DSV tager teten i grøn start - Coloplast falder som den eneste
09:08 H&M styrtdykker efter skuffende tredje kvartal og opgivet 2024-mål
08:24 Novo Nordisk indgår samarbejde med tysk biotekselskab
08:22 Aktier/tendens: Novo og Mærsk kan trække fokus på dag med mange taler
08:08 Tysk forbrugertillid bliver uventet bedre
07:41 Pandora i opgør med Finanstilsynet over tilbageholdt information
07:14 Obligationer/tendens: En stribe af taler kan sætte retningen
07:10 Råvarer: Oliepriserne står i tomgang efter fald onsdag aften
06:41 Asien: Himmelflugten fortsætte med ufortrøden kraft
06:37 Mærsks asiatiske konkurrenter viser blandede takter torsdag