Asien: Negative bølger i techtunge indeks efter skuffende Nvidia-prognose

Udgivet den 21-11-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder falder torsdag, efter at markedets AI-darling, Nvidia, skuffede investorerne med en afdæmpet omsætningsprognose efter børstid i USA onsdag aften.

Samtidig stiger de geopolitiske bekymringer, efter at konflikten i Ukraine er eskaleret.

- Nu hvor den indledende eufori efter præsidentvalget er forsvundet, er det klart, at markedet bokser med at finde en katalysator, der kan fremprovokere nye stigninger, siger analytiker Chris Beauchamp fra IG til AFP.

Fokus er på indtjeningen fra verdens mest værdifulde firma, Nvidia, som forventer den langsomste omsætningsvækst i syv kvartaler. I betragtning af Nvidias betydelige indflydelse får det stemningen i teknologisegmentet til at falme.

Futures indikerer kursfald i Nasdaq-indekset på 0,4 pct., når markedet åbner i New York. Det smitter af i S&P 500-futures, der falder 0,3 pct., mens Dow Jones-futures begrænser tabet til under 0,1 pct.

Med til at dæmpe entusiasmen er amerikanske anklager mod den indiske tycoon Gautam Adani, der står bag det vidtforgrenede Adani Enterprises-konglomerat.

Gautam Adani beskyldes for at betale hundredvis af millioner af dollar i bestikkelse til indiske regeringsembedsmænd for at vinde solenergikontrakter og for at skjule betalingerne, da der skulle rejses penge fra amerikanske investorer.

Anklagerne får aktien i Indiens Adani Enterprises til at styrtdykke over 15 pct. på børsen i Mumbai. BSE Sensex-indekset falder 0,7 pct.

De japanske aktier følger med ned. Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, ligger med et fald på 0,9 pct., mens Topix-indekset står til et minus på 0,6 pct.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan faldt med 0,2 pct. trukket ned af fald i Shanghai Composite og CSI 300 på henholdsvis 0,1 og 0,2 pct, og Hang Seng i Hongkong, der ligger med et minus på 0,1 pct.

Samme negative udvikling ses i Taiwan, hvor Taiex-indekset er i minus med 0,6 pct., mens det førende indeks i Sydkorea, Kospi, modsat stiger 0,4 pct.

Der er også en begrænset stigning i Singapores Strait Times-indeks på 0,1 pct., mens Sydneys ASX 200 falder 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,9
Topix -0,5
Hongkongs Hang Seng -0,1
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 -0,2
Taiwan Taiex -0,6
Sydkoreas Kospi +0,4
Indiens BSE Sensex -0,7
Singapores STI +0,1
Sydney ASX 200 -0,2

Indeksværdi omkring klokken 6.00.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:08 Fredagens obligationer: Rentefald efter storm af PMI-tal
17:07 Fredagens aktier: Grøn ugeafslutning med Novo og ISS i toppen
16:29 Europæiske forsvarsaktier på vej mod største ugentlige stigning i 16 måneder
16:11 ALK-Abellós topchef køber 1606 aktier for en kvart million
15:53 USA/åbning: Sygekassegigant får kurstæsk i rød åbning
15:51 Ikke overraskende at Novos Wegovy er fjernet fra FDA's mangelliste - Sydbank
15:25 Mangel på Novos diabetes- og fedmemiddel i USA er ovre ifølge FDA
14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025