Australsk ordre til Vestas er mindst 5 mia. kr. værd, vurderer analytiker

Udgivet den 19-06-2024  |  kl. 08:13  |  
Arkiv: Foto

Vindmølleproducenten Vestas har på det australske marked fået en gigantisk ordre, der kan have en værdi på "den gode side af 5 mia. kr."

Det vurderer aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen, der venter en positiv kursreaktion i Vestas-aktien fra åbningen onsdag.

- Alt andet lige bør det påvirke aktien positivt i dag, siger han til MarketWire.

Det er ikke fordi, ordren kommer helt ud af det blå, idet ledelsen hos Vestas allerede i forbindelse med årsregnskabet gav udtryk for, at der var ordrer under opsejling på det australske marked.

- Så det er ikke sådan, at den her ordre kommer fuldstændigt bag på os, men det er klart, at størrelsen på den her ordre er jo vigtig, siger Jacob Pedersen.

Kontrakten er på 577 megawatt, og er en omfattende en af slagsen - en såkaldt EPC-kontrakt (Engineering, Procurement, and Construction), som dækker over et nøglefærdigt projekt, som Vestas skal aflevere til kunden.

Derfor er der også tale om en samlet kontraktsum på flere milliarder kr.

- Det er en ordre på den gode side af 5 mia. kr. - og det er nok også nærmere 6 mia. kr., siger Jacob Pedersen.

Med i aftalen følger også en 30-årig serviceaftale.

- Ja, så det her er "the full monty". Det er alt hvad remmer og tøj kan trække, siger analytikeren om ordrens samlede omfang.

Med den australske ordre i hus tegner der sig også et positivt billede af selskabets samlede ordreindgang i andet kvartal - særligt når det også tages i betragtning, at selskabet sædvanligvis annoncerer en stribe ordrer i de sidste dage frem mod kvartalsafslutningen.

- Når vi er færdige med kvartalet, så kan jeg ikke tro, at vi står og taler om en dæmpet ordreindgang - så tror jeg, at billedet vil være, at det har været en god ordreindgang. Mindst en god ordreindgang i det her kvartal, siger Jacob Pedersen.

Foreløbigt har Vestas i andet kvartal nu annonceret ordrer på 1867 megawatt, hvilket allerede overgår niveauet i første kvartal, hvor det var på 1503 megawatt.

I første kvartal var der desuden et relativt højt niveau af uannoncerede ordrer, som løb op i næsten 800 megawatt.

De uannoncerede ordrer kan også vise sig at lande på et højt niveau i andet kvartal, vurderer Jacob Pedersen, som blandt andet tilskriver det, at der er kommet godt gang i det tyske marked, som typisk er mindre aftaler, som "går under radaren", men indgår i tallet for uannoncerede ordrer.

- Jeg tror, at vi får en uannonceret ordreindgang, som ligger omkring det samme niveau som i første kvartal - måske endda lidt højere, men i hvert fald 800 megawatt. Så det ligner et kvartal, hvor det bliver afsluttet på god maner, siger Jacob Pedersen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:05 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
16:50 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
15:45 USA/åbning: Begejstring for Bessents som finansminister løfter aktierne
15:40 Ørsted blandt favoritterne inden for vedvarende energi hos UBS: Trump-frygten er "overdrevet"
15:15 Ørsted får sænket anbefalingen hos Goldman: Ser risiko for svækket afkast i havvind
15:14 Natixis rygtes i fusionsforhandlinger med Generali vedrørende kapitalforvaltning
14:31 Thyssenkrupp foreslår afvikling af 11.000 stillinger i udfordret stålenhed
14:28 USA/tendens: Bessents begejstrer børserne før handelsstart
14:05 Tørlastindekset Baltic Dry falder for sjette dag i træk
13:50 Macy's udskyder regnskab efter medarbejders rykken rundt på udgifter
13:38 Europa/aktier: Toldvenlig amerikansk finansminsiter holder fællesindeks i balance
13:14 Amerikansk materialistkæde bliver sendt i vejret efter opløftende regnskab
13:12 Teslas optur oven på valget virker følelsesladet advarer børshus
12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
11:13 Aktier/middag: Vestas til tops på købanbefaling fra Deutsche Bank
10:18 Olieprisen falder med udsigt til øget olieproduktion under USA's kommende finansminister
10:04 Tysk erhvervstillid dykker mere end ventet
09:37 Aarsleff får løftet kursmålet efter opjustering: Danske Bank spår stærkt momentum fortsætte