Axa overrasker positivt med indtjeningen i første halvår

Udgivet den 02-08-2013  |  kl. 07:11  |  

Den franske forsikringsgigant Axa, som kæmper med tyske Allianz om at være Europas største af slagsen, er fredag morgen kommet med regnskab for første halvår, hvor både bundlinjen og driftsindtjeningen kommer ud bedre end ventet.

Axa fik en mindre fremgang i indtægterne 50 mia. euro i første halvår, mens selskabet opnåede et resultat efter skat på 2,47 mia. euro, hvilket var bedre end analytikernes forventninger om et resultat efter skat på 2,43 mia. euro. Resultatet efter skat er 3 pct. lavere end for samme periode sidste år og skyldes øgede udbetalinger til skader i forbindelse med de nordeuropæiske oversvømmelser, samt omkostningerne til hedging. Driftsindtjeningen viste modsat en stigning på 14 pct. og landede på 2,58 mia. euro, hvilket også oversteg analytikernes forventninger.

Nøgletallet combined ratio, som fortæller om indtjeningsevnen i skadesforsikringsaktiviteterne, faldt til 95,7 pct. i første halvår sammenlignet med en combined ratio på 96,5 pct. i samme periode året forinden. Jo lavere combined ratio jo bedre indtjeningsevne.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder