Børn plukker bomuld for H&M

Udgivet den 26-11-2007  |  kl. 16:38  |  

Den meget populære svenske tøjkæde Hennes & Mauritz sælger tøj, der indeholder børneplukket bomuld. Det skriver DR Penge.

Det fremgår af programmet Agenda, der søndag aften blev sendt i svensk tv. Ifølge programmet er det børn i Usbekistan, der sendes på arbejde af staten. En del af børnene er helt ned til ni år.

Men Hennes & Mauritz vil ikke handle i sagen.

- Vi har et forretningsforhold til vores leverandør. Ikke til vores leverandørs leverandører, siger Henrik Lampa, miljøkoordinator i butikskæden, til det svenske nyhedsbureau TT.

/ih

Udgivet af: NPinvestordk