Børsen: Novozymes overvejer ethanol-strategiskifte

Udgivet den 23-02-2012  |  kl. 04:24  |  

Novozymes førerposition på det fremtidige amerikanske ethanolmarked er i fare, hvorfor Novozymes nu overvejer et stort brud med strategien, skriver Børsen torsdag morgen.

Topledelsen overvejer at ændre sin strategi og medinvestere i sine kunders nye fabrikker, selvom Novozymes længe har sværget til at holde sig uden for de tætte partnerskaber i ethanolindustrien i USA.

Strategiovervejelserne kommer efter, at amerikanske Poet Energy, som er Novozymes største kunde, indgik en alliance om bioethanolteknologier med DSM. Bestyrelsesformand Henrik Gürtler har efterfølgende udfordret direktionen i Novozymes på, om strategien også er den rette, skriver Børsen.

Derfor, stik imod hidtidig praksis, overvejer Novozymes nu at medinvesterer i sine kunders fabrikker, for ikke at miste grebet om det fremtidige milliardmarked, inden det kommer i gang.

- I starten kan det godt være at nogle kunder synes det er godt, hvis vi også har lidt maveskind i klemme, og det kan jeg sådan set godt forstå. Vi vil overveje at sætte nogle penge i klemme i en begrænset periode fremover, siger Novozymes adm. direktør Steen Riisgaard til Børsen.

Udgivet af: Aktiefokus