Børskandidat rygtes at ville ruske op i ledelsen og i forretningen
(Opdateres)
Kontorfællesskabskoncernen Wework vil efter sigende tage konsekvensen af den indtil nu fejlslagne børsnotering ved at topchef og grundlægger Adam Neumann træder tilbage som administrerende direktør.
Det fortæller både New York Times og Dow Jones med henvisning til unavngivne kilder.
Neumann vil dog ifølge oplysningerne fortsætte som formand for Weworks moderselskab.
New York Times skriver samtidig, at de to nuværende direktører i koncernen, Sebastian Gunningham og Artie Minson, vil træde ind som midlertidige koncernchefer, mens selskabet leder efter en ny topchef eksternt.
Tidligere tirsdag skrev mediet The Information ifølge Bloomberg News, at Wework med sine rådgivende banker har diskuteret muligheden for at skære i medarbejderantallet med en tredjedel for at reducere omkostningerne. Det ville i givet fald betyde, at koncernen skal sige farvel til hele 5000 ansatte.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›