Børsnoteret biotekselskab vil hjem til Danmark - citat

Udgivet den 30-10-2017  |  kl. 07:27  |  

Det svensk-noterede danske biotekselskab, Expres2ion, drømmer om at vende hjem til Danmark.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Expres2ion blev i sommeren 2016 børsnoteret i Sverige, da selskabet ikke kunne finde villige investorer indenfor Danmarks grænser. Derfor valgte firmaet at flytte sin base til Sverige, i stil med flere andre danske biotek-selskaber som Oncology Venture og Nuevolution.

- Jeg ville meget hellere have været noteret på dansk grund, men det kunne ikke lade sig gøre. Vi fik en gruppe svenske investorer ind, som trak en børsnotering i gang, og når man er nødt til det, så er diskussionen kort, siger Steen Klysner, administrerende direktør i Expres2ion til Dagbladet Børsen.

Ifølge Steen Klysner ligger drømmen om Danmark dog noget ude i fremtiden.

- Det logiske vil være at trække selskabet ind på den danske børs, men det kræver, at der kommer et nul mere på markedsværdien, siger han.

Sidste gang et biotekselskab blev børsnoteret i Danmark var i 2010, da Zealand Pharma blev noteret på Københavns Fondsbørs.

/ritzau/FINANS

Søren Dahl

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
22:00:01

 
8,97%
 
17:00:01

 
8,06%
 
17:00:01

 
4,22%
 
17:30:01

 
3,78%
 
17:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder