Bang & Olufsen og Mercedes præsenterer lydsystem

Udgivet den 23-01-2012  |  kl. 11:31  |  

Et nyt eksklusivt, specialdesignet lydsystem fra Bang & Olufsen tilbydes som ekstraudstyr til den nye Mercedes-Benz ML 63 AMG, skriver Bang & Olufsen i en børsmeddelelse.

Det nye Bang & Olufsen BeoSound AMG lydsystem er blevet udviklet i tæt samarbejde med Daimler datterselskabet Mercedes-AMG.

Bang & Olufsen BeoSound AMG har 14 aktive højttalere samt en kompakt og højeffektiv Bang & Olufsen ICEpower forstærker, som står for hovedparten af den samlede udgangseffekt på 1.200 watt.

Mercedes-Benz ML 63 AMG forventes introduceret i juni 2012.

Lanceringen påvirker ikke Bang & Olufsens forventninger til indeværende regnskabsår.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder