Bank of Japan strammer pengepolitikken overraskende meget i monetær normalisering

Udgivet den 31-07-2024  |  kl. 07:21  |  

Den japanske centralbank, Bank of Japan, har hævet renten mere end ventet og reducerer opkøbet af obligationer.

Det oplyser banken efter det to dage lange pengepolitiske møde i Tokyo.

Bank of Japan hæver den ledende dag til dag rente til 0,25 pct. fra det hidtidige niveau mellem 0 og 0,1 pct.

Kun 26 pct. af markedsaktørerne ventede en renteforhøjelse, ifølge en undersøgelse blandt 181 obligationsinvestorer udført af Nikkeis tilknyttede selskab Quick over den seneste uge.

De fleste investorer ventede, at en rentestigning ville finde sted enten i september eller oktober.

En forhøjelse på 10 basispoint lå dog ifølge Bloomberg også i kortene.

Bank of Japan har tidligere utallige gange skuffet analytikere og økonomer, der har måtte se den længe ventede start på en pengepolitisk normalisering udskudt igen og igen.

Det er da også blot anden gang siden 2007, at banken hæver renten, mens resten af verdens store centralbanker har øget de respektive renter massivt.

Første renteforhøjelse kom i marts i år, da banken som den sidste centralbank forlod negative renter.

Renteforhøjelsen bliver suppleret af kvantitative stramninger i form af en reduktion af bankens månedlige opkøb af statsobligationer. Banken venter at halvere opkøbene til 3000 mia. yen løbende frem mod første kvartal 2026.

Bank of Japan har brugt obligationsmarkedet til kontrollere den tiårige rente, som i årevis har været holdt tæt på nul efter at det aggressive kvantitative lempelses-program blev lanceret i 2013.

Her blev den korte rente holdt under nul, mens den tiårige renten blev holdt under 0,1 pct. i en ekstrem stram rentekurvekontrol.

Ved udgangen af første kvartal havde Bank of Japan akkumuleret 576.000 mia. yen i japanske statsobligationer (JGB), svarende til 53 pct. af den japanske regerings samlede udestående statsgæld.

Trods nedtrapningsprogrammet vil centralbanken forsat forblive den største indehaver af JGB'er i de kommende år.

De årelange ultralempelige forhold har sin baggrund i årtiers deflationære udvikling, som nu synes at komme til en afslutning med den massive svækkelse af den japanske yen over de seneste år.

Svækkelse er opstået i takt med at de globale centralbanker med amerikanske Federal Reserve i spidsen har hævet renterne kraftig for at bekæmpe den omsiggribende inflation.

Nu slår inflationen endelig igennem i Japan, og Bank of Japan venter i en separat økonomisk udsigtsrapport, at forbrugerinflationen vil være 2,1 pct. for finansåret 2025 og 1,9 pct. for finansåret 2026.

Det indikerer, at forbrugerpriserne er på vej til at nå Bank of Japans mål på 2 pct. på et vedvarende grundlag.

Opsvinget er dog skrøbeligt, da lønvæksten i Japan er blevet overhalet af inflationen i mere end to år. Det har resulteret i et trægt forbrug, der har været aftagende i fire kvartaler i træk.

Økonomer venter dog, at reallønnen bliver positiv omkring august, hvor de rekordhøj lønforhøjelse på 3,6 pct., som blev aftalt i overenskomstforhandlingerne i marts, forventes af finde vej til medarbejderne.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024