Banker/Berenberg: Pessimister ser muligheder i Europas banker

Udgivet den 03-09-2013  |  kl. 12:11  |  

Hvis de pessimistiske analytikere i Berenberg tager fejl, og Europas økonomiske vækst faktisk er holdbar, er der kursgevinster på 20-30 pct. at hente i de europæiske banker, skriver banken i en analyse af 28 europæiske banker.

Berenbergs analytikere er langt fra sikre på, at den økonomiske vækst er holdbar, da historien har vist, at den økonomiske vækst ofte er svag efter store gældscyklusser.

- Efter tidligere store gældscyklusser (i 1873 og 1929), før kvantitative lempelser blev opfundet, var BNP-væksten meget svag, renterne forblev lave, og aktierne havde det svært. Hvorfor skal det være anderledes denne gang, spørger banken retorisk.

Men hvis væksten overrasker positivt, ser Berenberg i første omgang potentiale i de banker, hvis nedskrivninger udgør en stor del af indtjeningen, nyde godt af den økonomiske genopretning. Her nævnes blandt andet sydeuropæiske banker som Unicredit, Intesa, BBVA og Santander som mulige vindere på kort sigt.

- Banker med høje tab på udlån og en høj grad af eksponering i Udkantseuropa er særligt godt placerede, skriver banken i analysen.

Generelt ser Berenberg mulighed for kursstigninger på 20-30 pct. for de europæiske banker generelt, hvis væksten holder.

Men hvis den økonomiske vækst derimod viser sig ikke at være holdbar, så ser banken potentiale i de banker, der er på vej mod en "værdig" nedgang.

- Vores vindere er de banker, der styrer mod en værdig nedgang, ikke mod en cyklisk genopståen, skriver Berenberg i i sin analyse.

Banken ser blandt andet langsigtet potentiale i Handelsbanken, Swedbank, ING og KBC.

Ser man på de 28 bankaktier, som banken dækker, bliver billedet af et pessimistisk børshus blot forstærket. Banken har syv købsanbefalinger, tre "hold"-anbefalinger og hele 18 salgsanbefalinger.

Af de danske banker er kun Danske Bank repræsenteret. Danske Bank får kursmålet opjusteret til 91 kr. fra tidligere 82 kr., men er fortsat påklistret en salgsanbefaling. Danske Bank koster tirsdag over middag 114,60 kr. efter et fald på 0,2 pct.

Også Nordea, der er svensk, men noteret i Danmark, får løftet kursmålet til 85 skr. fra tidligere 81 skr. Anbefalingen er her uændret på "køb". Aktien stiger med 0,2 pct. til 67,30 kr. i tirsdagens danske handel.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser
11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt
09:03 Obligationer/åbning: Renten stiger marginalt frem mod rentemøde
08:48 ECB's rentenedsættelse er så godt som sikker - Jyske Bank har fokus på centralbankchef
08:29 Taiwansk chipgigant brager forbi forventningerne
08:14 Aktier/tendens: Nordea med gode investornyheder i rampelyset - fokus rettet mod rentemøde
07:54 Nestlé nedjusterer efter turbulent periode med svag vækst
07:48 Analytiker om Nordea: Positivt med opjustering og timing af aktietilbagekøb